Videre til indhold | Videre til menunavigation

Navigation

Søg
Du er her: Forside » Nyheder » Vind 80.000 for bedste kultur-app
Personal tools

Vind 80.000 for bedste kultur-app

Kulturinteresserede it-udviklere og andre med sans for app-udvikling kan godt begynde at brainstorme på, hvordan de vil gå efter at vinde de 80.000 kr., som bliver førstepræmien, når DBC den 3. august 2015 lancerer en konkurrence om at udvikle den bedste kultur-app. DBC nyhed 26. juni 2015

illustration til DBC nyhed sendt den 26. juni 2015

 

OBS! Se konkurrencebeskrivelsen her: Konkurrence: Lav en kultur-app

 

Kulturinteresserede it-udviklere og andre med sans for app-udvikling kan godt begynde at brainstorme på, hvordan de vil gå efter at vinde de 80.000 kr., som bliver førstepræmien, når DBC den 3. august 2015 lancerer en konkurrence om at udvikle den bedste kultur-app.

Konkurrencen henvender sig til udviklere i kultursektoren, informationsspecialister, små virksomheder, it-studerende og andre, som interesserer sig for kulturdata og kan programmere og udvikle apps.

App’en skal anvende offentlige kulturdata og/eller andre data fra DBC, biblioteker, museer og arkiver, undervisning og uddannelse mv.

Dommerpanelet vil lægge vægt på, at app’en:

  • anvender data science til at skabe ny viden, eller præsenterer viden på en måde, der giver ny indsigt
  • er visuelt appellerende
  • bruger data fra DBC og også gerne fra andre kulturinstitutioner
  • er på dansk

Læs mere til august

Konkurrencen lanceres den 3. august 2015, hvor man vil finde nærmere informationer på DBC’s hjemmeside, www.dbc.dk. Deadline bliver den 30. november 2015.

Ud over førstepræmien på 80.000 kr. uddeles en andenpræmie på 15.000 og en tredjepræmie på 5.000 kr.

Nye indsigter og bedre formidling

Kulturens institutioner og deres brugere skaber hver dag tusindvis af data og metadata: registreringer, statistik, geodata, adfærdsdata, ratings, anmeldelser osv.

”Det bliver spændende at se, hvad innovative folk kan få ud af at sætte kulturdata i spil med data science. Vores mål er, at det skal give brugerne bedre oplevelser og skabe nye indsigter på kulturområdet ,” siger chefstrateg i DBC, Bo Weymann.

Kontakt
Bo Weymann
Chefstrateg, DBC
Tlf: 21 25 52 88
bow@dbc.dk

 

26. juni 2015

Cookies om besøgsstatistik

DBC bruger open source-softwaren Matomo til at analysere brugen af www.dbc.dk, så vi kan forbedre sitet. Vi hoster selv løsningen og deler dermed ikke data med tredjepart.

Vi opsamler data om ip-adresse, browser, operativsystem, land, hvilket link, du eventuelt bruger for at komme til sitet, hvornår du besøger sitet, hvilke sider, du besøger, og i hvor lang tid, samt hvad du klikker på og eventuelt downloader. Data anonymiseres, før de gemmes.

Du kan til enhver tid trække dit tilsagn tilbage.