I løbet af 2016 bliver antallet af bibliotekerne på FBS forøget. Derfor forventes det, at der kommer ønsker til udvidelser til OpenCataloging og den bagvedliggende infrastruktur. R16.43 er et rammeprojekt. Der oprettes løbende delprojekter, når det bliver relevant.
Mulige udvidelser er:
- Forbedret dobbeltpostkontrol
- Flere søgeveje til understøttelse af katalogisering
- Skabeloner til flere materialetyper
Produktet vil senere danne baggrund for direkte inddatering til Danbib
R16.43 | Q1 | Q2 | Q3 | Q4 |
---|---|---|---|---|
R16.43.1: Grundlæggende dobbeltpostkontrol (dobbeltpostkontrol backend) |
|
|
||
R16.43.3: Dobbeltpostkontrol frond-end - projektbeskrivelse |
|
|
Projektet er et rammeprojekt, og efterhånden som der bliver behov for at arbejde med delprojekter, bliver disse oprettet under rammeprojektet.
Status Q4
R16.43.5: Understøttelse af IMS (Intelligent Materiale-Styring)
Projektet er afsluttet.
Status Q3
R16.43.3: Dobbeltpostkontrol frontend – projektbeskrivelse
Formålet med dette projekt er at indføre mulighed for en dialog mellem Update-servicen og katalogiseringsklienten (pt. FBS-systemets Cicero-klient) vedr. håndtering af evt. dobbeltpost-kandidater:
- Update identificerer en mulig dobbeltpost i forhold til den post, som klienten forsøger at aflevere til brønden.
- Update præsenterer brugeren af klienten (katalogisator) for de poster, som Update har fundet frem som mulige dobbeltpostkandidater.
- Herved får katalogisator på biblioteket en valgmulighed: at overtrumfe dobbeltpostadvarslen og indsende posten alligevel eller undlade at opdatere og lægge bibliotekets beholdning på eksisterende post i stedet for.
Hensigten er at fange dobbeltposter inden indlægningen i brønden og derved mindske det administrative arbejde (både på DBC og i bibliotekerne) med nedlæggelse af poster og flytning af beholdning til en anden post.
Update version 2.0 ventes publiceret i begyndelsen af oktober 2010.
R16.43.5: Understøttelse af IMS (Intelligent Materiale-Styring)
Projektet er færdigimplementeret i perioden, men afventer endelig godkendelse af Systematic før slutrapportering.
Status Q2
R16.43.1: Grundlæggende dobbeltpostkontrol (”Dobbeltpostkontrol backend”)
Projektet er afsluttet og sat i drift.
R16.43.3: Dobbeltpostkontrol frontend – projektbeskrivelse
Grundet prioritering af andre opgaver er projektet først igangsat medio juni.
Status Q1
R16.43.1: Grundlæggende dobbeltpostkontrol (”Dobbeltpostkontrol backend”)
Dette projekt indfører et system til grundlæggende dobbeltpostkontrol i Update-servicens backend-del for de poster der oprettes i FBS-bibliotekernes katalogisering direkte til brønden. Kandidater til dobbeltposter skal identificeres over for medarbejdere i DBCs datadivision ud fra de samme matchregler som fungerer i det nuværende Basis/DIOS-system. Hvis en post identificeres som en mulig dobbeltpost, skal servicen sende en meddelelse til DBCs datadivision. Herefter sker en endelig forretningsmæssig håndtering i DBCs Datadivision (nedlæggelse/flytning til andet faustnummer mv), inkl. dialog med bibliotekerne – præcis som i dag.
Et senere projekt (dobbeltpost - frontend) lægger en del af dobbeltpostkontrollen ud i Update-servicens dialog med bibliotekspersonalets katalogiseringsklient, således at personalet ”advares” om at de muligvis er ved at oprette en dobbeltpost.
R16.43.3: Dobbeltpostkontrol frontend – projektbeskrivelse
Udbygning af Update-servicen med en aktiv brugerdialog med katalogisator, således at et ”varsel” om mulig dobbeltpost gives til bibliotekets katalogisator som en del af den validering Update foretager, inden posten sendes videre til DBCs brønd. Derved får bibliotekspersonalet via deres klient mulighed for - ud fra feedback fra Update-servicen - enten at undlade at indsende den nye post (og i stedet lægge beholdning på en eksisterende, matchende post, som Update har givet besked om), eller beslutte at indsende posten alligevel (og således overtrumfe advarslen fra Update). En sådan ”overtrumfende” post vil blive indsendt gennem Update til brøndens Råpost-repositorie. Her vil den så blive fanget af Update-backendens grundlæggende dobbeltpostkontrol”, som sender besked om dobbeltpost-kandidaten til DBCs datadivision. Som efterfølgende tager hånd om den som vanligt.
Projektet er kun i sin vorden.