De traditionelle brætspil er igen blevet populære. Nu bliver de bibliotekskatalogiseret og indgår i BKM.
De traditionelle brætspil har de senere år fået en kæmpe renæssance og er efterspurgte materialer til udlån på mange biblioteker.
Indtil nu har bræt- og kortspil ikke været en del af bibliotekskatalogiseringen. Det er de nu.
På baggrund af en forespørgsel i juni på profblog.bibliotek.dk og de positive tilbagemeldinger fra bibliotekerne, som vi fik der, er vi begyndt at katalogisere bræt- og kortspil. Det første medtages i BKM i uge 35. To mere følger i uge 37.
BKM uge 2016-35:
Risk - the walking dead : the game of strategic conquest / . - Survival edition. - [S.l] : Hasbro, 2015. - 1 spil (1 spilleplade, ca. 260 figurer, 38 poletter, 65 kort, 5 terninger) : plastic, pap, farve + 1 survival manual ; i æske 27×41×7 cm
(Spil)
Katalogkoder: ACC201633 BKM201635 BKX201634
FAUSTNR: 5 254 155 7
DK5: 79.44
Emne (DBC): brætspil ; strategispil
Strategispil. Det klassiske Risk-spil i en "Walking dead"-udgave. Overvind zombier og andre overlevende for at erobre territorier. Man kæmper på et kort, der viser et område af USA - kendt fra tv- og tegneserien. Kortet indeholder 6 zoner og 32 territorier
Spil for 2-5 spillere
På materialet: Fra 13 år
Bibliotekernes interesse for at anskaffe spillene vil afgøre, om vi fortsætter med at medtage dem i BKM. I det næste halve års tid vil vi følge udviklingen, og hvis interessen er der, vil bræt- og kortspil fremover naturligt komme til at indgå som en del af de materialer, vi bibliotekskatalogiserer.