Videre til indhold | Videre til menunavigation

Navigation

Søg
Du er her: Forside » Nyheder » IFLA WLIC 2013 i Singapore
Personal tools

IFLA WLIC 2013 i Singapore

DBC nyhed. Udsendt den 12. august 2013.

IFLA 2013 konferencelogo

IFLA’s World Library and Information Congress sætter dagsorden for biblioteks- og informationssektoren. I løbet af en uge samles biblioteksledere og fagspecialister fra hele verden for at diskutere bibliotekernes fremtid og udvikling. I år runder Datadirektør Carsten H. Andersen sin tid som formand for Bibliography Section af efter fire år på posten.

Illustration til nyhed om IFLA 2013Madeleine Saunte, kommunikationsmedarbejder i DBC taler med Carsten H. Andersen, Direktør i DBC's Datadivision om den forestående konference, som i år finder sted i Singapore.

Hvad handler IFLA’ s konference om?

Det er en generalforsamling, hvor alle biblioteksforeninger mødes hvert år. Den faglige udveksling er konferencens omdrejningspunkt: IFLA er organiseret i sektioner, såkaldte Professional units, som blandt andet formulerer standarder og fælles guidelines indenfor et særligt felt.

Konferencens formål er - ikke mindst - at mødes i sektionerne, gøre status på det forgangne år, og lægge planer for den videre udvikling. Det er en anledning til at samarbejde, sparre og netværke internationalt. Hver sektion afholder også en Open Session, med en række oplæg indenfor sit fagområde.

Hvad er din rolle på konferencen?

Som formand for Bibliography leder jeg møderne i denne sektion. Derudover skal jeg selv holde et oplæg på vores Open Session, hvis tema er “Opening Up the Bibliography for Future Use”.

Mit oplæg handler om, hvordan en infrastruktur som Databrønden kan gøre Nationalbibliografien mere tilgængelig og værdifuld.

Ved at lægge de bibliografiske data i en fælles brønd, skaber man en bedre integration mellem Nationalbibliografien og andre datasæt. Brønden gør det muligt at arbejde direkte på data i stedet for at skulle føre dem over i alle mulige sammenhænge. Bibliotekerne kan lægge brugergrænseflader ovenpå på den fælles kerne, det bliver nemmere at udvikle formidling på baggrund af data, og at dele denne udvikling med hinanden.

Hvad har du stået for i din tid som formand?

Jeg har arbejdet på at højne det faglige niveau. Hvor det tidligere har handlet meget om at få den tredje verden med, - hvilket er vigtigt -, har jeg stået fast på udvekslingen af faglig innovation, hvis IFLA skal give mening som konference. Derudover har jeg fokuseret på at modernisere kommunikationen i organisationen, blandt andet at erstatte trykte nyhedsbreve med en mere dynamisk blog.

Hvad ser du mest frem til på konferencen?

Jeg ser frem til at møde de mange internationale kollegaer jeg har lært at kende. IFLA har været en god anledning til at få opbygget et internationalt netværk.

Jeg ser også frem til at komme ud og høre hvad der rør’ sig internationalt. Generelt får vi bekræftet, at vi gør det rigtige i Danmark og er på forkant med mange ting. Det er i sig selv rigtig godt.

 

Konferencen finder sted i Singapore fra den 17. til den 23. august.
Efter konferencen vil oplægget om Databrønden blive lagt på DBC’s nye videndelingsside og på Slideshare.
Med fra DBC er også Bibliografisk konsulent Hanne Hørl Hansen, som er formand for Cataloguing Section.
Følg konferencen på de sociale medier med hashtagget #wlic2013

Læs mere:

Cookies om besøgsstatistik

DBC bruger open source-softwaren Matomo til at analysere brugen af www.dbc.dk, så vi kan forbedre sitet. Vi hoster selv løsningen og deler dermed ikke data med tredjepart.

Vi opsamler data om ip-adresse, browser, operativsystem, land, hvilket link, du eventuelt bruger for at komme til sitet, hvornår du besøger sitet, hvilke sider, du besøger, og i hvor lang tid, samt hvad du klikker på og eventuelt downloader. Data anonymiseres, før de gemmes.

Du kan til enhver tid trække dit tilsagn tilbage.