Videre til indhold | Videre til menunavigation

Sektion

Søg
Du er her: Forside » Nyheder » Data Science Day på DBC
Personal tools

Data Science Day på DBC

Den 14. januar holdt DBC et velbesøgt arrangement om Data Science og de muligheder, dette felt åbner for. Læs om dagen, se billederne, find links til dagens oplæg og til de prisvindende bidrag i konkurrencen om den bedste nye app til kultur.

Den 14. januar holdt DBC et velbesøgt arrangement om Data Science og de muligheder, dette felt åbner for. Læs om dagen, se billederne, find links til dagens oplæg og til de prisvindende bidrag i konkurrencen om den bedste nye app til kultur.

illustration til Data Science Day 8
Christian Igel ønsker Rasmus Erik Voel Jensen tillykke med førstepræmien i app-konkurrencen

Big Data, Machine Learning og Data Science var på tapetet til Data Science Day på DBC, hvor vinderne i konkurrencen om den bedste nye app til kultur blev kåret.

illustratiojn til Data Science Day 1
De to professorer: Bjarne Kjær Ersbøll fra DTU og Christian Igel fra DIKU, holdt oplæg på Data Science Day

Oplæg om meget store data, og hvad man kan gøre med dem

Vi havde æren af to oplæg fra forskningens verden. Christian Igel, professor på Københavns Universitet, holdt oplægget: Machine Learning for Science and Society, om nye forskningsresultater på så forskellige områder som prognosering af Alzheimer, risikovurdering af brystkræft, kontrol af atomvåben-tests, og astronomi.

illustration til Data Science Day 2
Professor Christian Igel forsker i nye muligheder for at håndtere Big Data med brugen af machine learning

Bjarne Kjær Ersbøll, professor i anvendt statistik og dataanalyse på DTU, holdt oplægget: Big Data – A view, om Big Data med eksempler fra Roskilde festival, kødindustrien og fra den grønlandske geologi.

illustration til Data Science Day 3
Professor Bjarne Ersbøll formidler de fire V’er i Big Data: Volume, Velocity, Variety og Veracity

Endelig holdt Christian Boesgaard, udvikler i DBC, og chefstrateg i DBC Bo Weymann, oplæg om data science-tiltag i DBC. Se de to præsentationer: Data Science at DBC in 29 slides og DBC and Data Science – Where to go and why?


Blomster, priser og demo’er

De tre vindere i DBC’s konkurrence om den bedste nye app til kultur blev kåret. Rasmus Erik Voel Jensen løb med førstepræmien på 80.000 kr. for BibApp, som visualiserer lignende biblioteksmaterialer i en søgning. I juryens begrundelse stod:

”BibApp skaber ny værdi ved at foreslå en inspirerende, intuitiv og visuelt orienteret ny tilgang til bibliotekernes udlånsmaterialer.”

illustration til Data Science Day 4
DBC’s direktør Mogens Brabrand Jensen overrækker førstepræmien til Rasmus Erik Voel Jensen

Finn Årup Nielsen, seniorforsker på DTU, vandt andenpræmien for sit konkurrencebidrag: Littar, en ’litteratur-radar’, som kombinerer stedspecifikke litterære passager med geolokationer.

illustration til Data Science Day 5
En glad Finn Årup Nielsen (th.) med DBC’s adm. direktør Mogens Brabrand Jensen

Endelig gik tredjeprisen til de tre DTU-studerende Ioanna Psylla, Konstantinos Michail og Pietro Davide Doldo. Deres bidrag: DBCApp, er en anbefaler, som kombinerer offentlige udlånsdata fra DBC med demografiske data fra de sociale medier.

illustration til Data Science Day 6
Konstantinos Michail, Ioanna Psylla og Pietro Davide Doldo vandt tredjepræmien for deres anbefalings-app.

På Data Science Day fik specialeprisvinderen Oline Møller Thomsen desuden overrakt sin pris for specialet: ”Fra adgang til tilgængelighed”. Læs mere i ITU’s nyhedsbrev: ITU-studerende vandt DBC's specialepris: ”Bogbranchen er nødt til at tænke digitalt”

 

illustration til Data Science Day 9
Publikum lytter

 

illustration til Data Science Day 7
En kommende datascientist?


Foto: Lone Rasmussen