Videre til indhold | Videre til menunavigation

Sektion

Søg
Du er her: Forside » Nationale opgaver » Nationalbibliografi
Personal tools

Introduktion til nationalbibliografien

Beskrivelse af DBCs arbejde med nationalbibliografien.

Nationalbibliografien består af en række fortegnelser over materialer, der udgives i Danmark.

Illustration til nationalbibliografi

Det er DBC, der udfører nationalbibliografiopgaven. Der har været afleveringspligt i Danmark siden 1697.


Relateret indhold:

    Optagelseskriterier for Dansk bogfortegnelse og Dansk periodicafortegnelsePublicering af nationalbibliografienDansk bogfortegnelses ugefortegnelse
    Registreringstider for bøger
    DBC webarkiv | FAQ om DBC webarkivUdkatalogisering af tematidsskrifterSpecialinfo om benyttelse af film


    Udvælgelse

    Udvælgelsen af titler til nationalbibliografisk registrering er baseret på optagelseskriterier fastlagt af Slots- og Kulturstyrelsen på vegne af Kulturministeriet.

    Nationalbibliografien er et system af fortegnelser over bl.a. bøger, musik og film, der udgives i Danmark, hvad enten udgivelsen finder sted i fysisk form eller via internettet.

    I de fleste tilfælde er målet at registrere alle de publicerede dokumenter, der falder inden for optagelseskriterierne, uden hensyn til dokumenternes emner eller kvalitet.

    I andre og færre tilfælde gælder der selektive optagelseskriterier, der primært har til hensigt at tilgodese bibliotekernes brede formidlingsbehov og samtidig regulere mængden af registreringer.

    Registrering er altid betinget af, at materialet er tilgængeligt for nationalbibliografien ved registreringen.

     

    Nationalbibliografi og pligtaflevering

    Den nationalbibliografiske registrering af fysiske materialer sker til dels på grundlag af pligtafleveringseksemplarer.

    I Danmark har der siden 1697 været afleveringspligt af trykte materialer til Det kongelige Bibliotek og i de sidste hundrede år også til Statsbiblioteket i Århus og fra 1998 omfatter pligtaflevering også lyd- og billedudgivelser (film) samt elektroniske publikationer.

    En stor del af grundlaget for registreringen er dog eksemplarer fremsendt direkte af udgiverne til DBC.

    Den nationalbibliografiske registrering af materialer publiceret via internettet sker udelukkende på baggrund af indberetning fra udgiveren eller andre til nationalbibliografien.

     

    Nationalbibliografiaftalen

    DBC udfører nationalbibliografiopgaven i henhold til Nationalbibliografiaftalen, som blev indgået i 1991 mellem Kulturministeriet og DBC. Aftalen omhandler registrering, opbevaring, publicering og distribution af nationalbibliografiske data, samt finansiering af DBCs registrering og opbevaring af nationalbibliografiske data.

    Nationalbibliografiaftalen beskriver:

    • data der registreres, defineret i forhold til de fortegnelser og indekser, hvori dataene indgår.
    • regler der gælder for katalogisering, klassifikation og formatering.
    • at der indgås en samarbejdsaftale med Det Kongelige Bibliotek og DBC om registrering, dokumentudveksling og publicering. Denne samarbejdsaftale er et bilag til aftalen.
    • tidsfristerne der gælder for registreringen af bøger (se nedenfor)
    • tildeling af registreringsvægte til de forskellige materialetyper af hensyn til sammenlignelighed på tværs af materialetyper.
    • hvordan DBC opbevarer de nationalbibliografiske data.
    • DBC’s forpligtelser med hensyn til publicering af de nationalbibliografiske data, samt ejendomsret og brugsret til de nationalbibliografiske data.
    • finansieringen, herunder hvornår bevillingsniveauet kan tages op til fornyet drøftelse, bl.a. hvis mængden af vægtede registreringer ændres med +/- 10%

    Den oprindelige nationalbibliografiaftale fra 1991 er i årenes løb blevet justeret i mindre omfang efter aftale, ligesom der er indgået tillægsaftaler.

    En af de væsentligste tillægsaftaler omfatter optagelsen af netressourcer i nationalbibliografien og er fra 2011.

    Aftalekomplekset kan ses på Slots- og Kulturstyrelsens hjemmeside