Videre til indhold | Videre til menunavigation

Sektion

Søg
Du er her: Forside » Filer » Tema » Temapakke : Flygtninge
Personal tools

Temapakke : Flygtninge

Billederne i denne temapakke må anvendes fra den 14. august 2017 til og med den 14. februar 2018.

Top

Bådflygtninge fra Libyen_3500_2330_px

158 bådflygtninge fra Libyen får udleveret redningsveste under en redningsaktion den 4. november 2016. Foto: Andreas Solard / Scanpix

På opfordring fra flere biblioteker tilbyder vi nu en ny slags PR, hvor vi dykker ned i et aktuelt emne og belyser det gennem artikler, på film og i forfatterskaber.

I Temapakke : Flygtninge  har vi udvalgt en række artikler, film og forfatterskaber, der både i en aktuel og en historisk sammenhæng belyser flygtningeproblematikken og det at være på flugt.

Temapakken indeholder tekster til pressemeddelelse og storskærmsinfo samt rettighedsclearede billeder til artikler, film og forfatterskaber, der behandler emnet.

Teksterne må frit anvendes.

Billederne må anvendes på bibliotekets hjemmeside, storskærme og Facebook fra den 14. august til og med den 14. februar 2018. Alle billeder skal krediteres, som vist ovenfor og må alene anvendes i forbindelse med bibliotekets formidling af de tre bibliotekstjenester, Faktalink, Forfatterweb og Filmstriben..

Se også DFI's tema om flygtninge og asylansøgere.

Se også eReolens tema om flygtninge


På denne side: Faktalink artikler | Film på Filmstriben | Forfatterportrætter på Forfatterweb

 

Asylcentre i Danmark

Center Sandholm_7360_4912_px

Center Sandholm / Scanpix

Rundt om i landet ligger en lang række asylcentre, som huser mennesker, der er kommet til Danmark i håb om at blive anerkendt som flygtninge og få lov at blive i landet. De fleste er kommet fra lande præget af krig og undertrykkelse, f.eks Syrien, Eritrea, Afghanistan og Irak, og mange asylansøgere har været udsat for tortur og har oplevet vold og forfølgelse. Når en asylansøger får opholdstilladelse, flytter vedkommende ud fra asylcentret. Asylansøgere, der får afslag på asyl, skal enten rejse ud af landet, eller bliver overført til særlige centre, hvor de bor, indtil situationen i deres hjemland bliver mere stabil, så de kan rejse ud af Danmark. Samarbejder de ikke om deres udrejse, kan de blive overført til særlige udrejsecentre. Der findes desuden særlige centre for børn, som kommer alene til Danmark for at søge asyl, samt for meget syge asylansøgere og enlige kvinder, der har behov for særlig beskyttelse. Nogle asylansøgere har opholdt sig i mange år på asylcentrene, og ventetiden og uvisheden gør mange asylansøgere psykisk syge.

Bådflygtninge

Bådflygtninge Faktalink artikel
Flere hundrede bådflygtninge frygtes druknet i Middelhavet i foråret 2015. Det har ført til en fornyet debat om immigranterne i Italien. Foto: Scanpix

I løbet af en enkelt weekend i april 2015 druknede op mod 1.000 bådflygtninge i Middelhavet, og det fik EU’s regeringsledere til at mødes til et særligt topmøde for at diskutere, hvad Unionen og de enkelte lande kan gøre for at bremse antallet af flygtninge, der søger ud på Middelhavet i et forsøg på at nå frem til Europa. Problemet med de hundredtusindvis af desperate mennesker, der risikerer druknedøden for at nå frem til Europa, er imidlertid ikke nyt, og det ser heller ikke ud til, at det bliver løst foreløbig. Der er stor uenighed om, hvis ansvar flygtningene er både moralsk og juridisk, og hvordan årsagerne til de store strømme af bådflygtninge kan bekæmpes. Nogle mener, at det er hyklerisk, når politikerne udtrykker sorg over døde bådflygtninge samtidig med at de afviser at tage imod dem, der når frem med livet i behold. Andre hævder, at hvis EU hjælper de bådflygtninge, der er i fare for at drukne, vil det blot få endnu flere til at sige ja til menneskesmuglernes tilbud om dyre og risikable rejser over havet.

Redningen af de danske jøder

Redningen af de danske jøder Faktalink artikel

Elisabeth K571, kutter der deltog aktivt i redningen af de danske jøder under Anden verdenskrig. Kutteren sejlede fra Dragør til Sverige. Foto: Torben Christensen / Scanpix

”Miraklet i Danmark” er titlen på en af de mange danske bogudgivelser om redningen af jøderne i Danmark i oktober 1943, og det er ikke uden grund. Midt i de nazistiske jødeforfølgelsers inferno, hvor 78 procent af den europæiske jødiske befolkning blev myrdet, overlevede næsten alle de danske jøder. De blev sejlet til Sverige i alt, hvad man kunne fremskaffe af fartøjer – lige fra færger over fiskekuttere til utætte joller og kajakker, og enkelte forsøgte ligefrem at svømme over Sundet. I alt kom 7.906 danske jøder og halvjøder til Sverige, fordi en lang række danskere stod sammen om at hjælpe. Redningen var dog ikke udtryk for, at der ikke herskede antisemitisme i Danmark, understreger nogle forskere.

Uledsagede flygtningebørn

Uledsagede flygtningebørn Faktalink artikel

Tusinder af fordrevne flygtninge fra Rwanda, forældreløse børn
ankommer på ladet af en lastbil til en flygtningelejr i Goma.
Foto: Mikkel Østergaard/Scanpix

De ankommer til Europa med fly, skjult i lastbiler eller ombord på synkefærdige fiskerbåde. De er flygtet fra krig, fattigdom, vold og overgreb. Ofte har deres familie sat sig i gæld for at sende dem ud på en farefuld rejse, eller de bliver tvunget ud i prostitution, tiggeri eller farligt fabriksarbejde for at betale menneskesmuglere eller kriminelle bander for rejsen til Europa.

De tusindvis af børn, hvoraf de fleste er fra krigshærgede lande som Afghanistan, Irak, Somalia og Sri Lanka, har krav på at blive behandlet som børn med behov for særlig beskyttelse. Men de bliver ofte betragtet som asylsøgere, migranter og illegale arbejdere. Den politiske debat om uledsagede flygtningebørn handler derfor blandt andet om, hvorvidt børnene først og fremmest skal behandles som børn eller som migranter.

Menneskesmugling

Menneskesmugling Faktalink artikel
I tomrummet fra en væltet regering har militser i Libyen skabt et paradis for menneskesmugling hvor ikke skal frygte retslige konsekvenser. Foto: EUROKINISSI / Scanpix

Menneskesmugling er en global forretning, som kriminelle netværk tjener milliarder af kroner på. Men smuglingen har sin baggrund i andet end mafiabander og kriminalitet, for de fleste mennesker, der lader sig smugle over grænserne, gør det, fordi de er desperate for at slippe ud af fattigdom, krig eller andre former for nød. Da det er meget svært at få visum til rige lande som f.eks. Danmark, vælger mange at rejse illegalt ind i disse lande ved hjælp af menneskesmuglere, som kan organisere indrejsen. Nogle af de smuglede personer bliver fanget eller dør undervejs, mens andre bliver ofre for menneskehandel. Menneskesmuglingen er et voksende problem, som regeringer i bl.a. Danmark forsøger at bekæmpe ved at overvåge grænserne og optrævle de kriminelle netværk, som står bag meget af menneskesmuglingen. Men så længe der er mennesker, som er desperate for at slippe væk fra krig og fattigdom, er det svært at bremse menneskesmuglingen.

Borgerkrigen i Syrien

Borgerkrigen i Syrien Faktalink artikel

Panel skal dokumentere syriske grusomheder. 105 lande har vedtaget at oprette et FN-hold der skal indsamle og analysere beviser fra krigen i Syrien.
Foto: Omar Sanadiki / Scanpix

Den syriske borgerkrig er en igangværende konflikt om, hvordan og af hvem Syrien skal ledes. Konflikten havde i begyndelsen karakter af en fredelig protest men udviklede sig hurtigt til en regulær borgerkrig. Protesterne var imod menneskerettighedskrænkelser, manglende indflydelse, manglende økonomiske muligheder og fire årtiers autoritært etpartistyre under Ba'ath-partiet og dets ledere, først Hafez al-Assad 1971-2000 og siden 2001 hans søn Bashar al-Assad.

Oprøret mod det regerende styre var et udslag af Det Arabiske Forår, en kæde af protester henover den arabiske verden, hvor folkemængder i en række arabiske lande blandt andet afsatte Tunesiens Ben Ali, Egyptens Hosni Mubarak og Yemens Saleh. Men især i Syrien har kampen for rettigheder og demokrati udviklet sig til at handle om sekterisk had mellem regionens to store religioner, sunni- og shiaislam, om realpolitisk rivalisering mellem først regionens og siden verdens store magter. Sidenhen har den udviklet sig til at handle om ekstremistiske gruppers fremmarch, der truer hele regionens balance.


Relaterede Faktalink artikler

 


 

Flugten_Filmstriben

Flugten
Tysk spillefilm fra 2007. Varighed 3t

Sommeren 1944. Russerne er i gang med at invadere Østpreussen, og den handlekraftige baronesse von Mahlenberg må igangsætte en storstilet flugtaktion. Hun skal bringe en stor gruppe flygtninge igennem et krigshærget Tyskland til det mere sikre Bayern.

Terraferma_Filmstriben

Terraferma
Italiensk spillefilm fra 2011. Varighed: 1t 30 min

Fiskerne Filippo og hans farfar fra en lille siciliansk ø, får en dag øje på en båd fyldt med illegale indvandrere og lovlydigt giver de kystpolitiet besked. Men da der pludselig er nogen, som hopper i vandet, er det pludselig havets lov, der gælder.

Sharaf_Filmstriben

Sharaf
Svensk/dansk animationsfilm. Varighed: 0t 13min

17-årige Sharaf fortæller om sin rædselsfulde flugt sammen med sin lillebror fra Marokko til Europa i håbet om et bedre liv. Sharaf var heldig. Det nye grænsesystem gør flugtvejene farligere og flere trues på livet, og tusinder har mistet livet.

The search_Filmstriben

The search
Fransk spillefilm. Varighed 2t 9min.

Under den russiske krig mod Tjetjenien i 1999 ser den 9-årige dreng Hadji sine forældre blive myrdet. Han flygter med sin baby-lillebror under armen og møder Carole fra et flygtningecenter. Hun tager sig af ham, samtidig med at Hadjis storesøster leder efter ham.

I am David_Filmstriben

I am David
Amerikansk spillefilm. Varighed 1t 28min

12-årige David flygter fra en koncentrationslejr i det kommunistiske Bulgarien for at søge friheden i et land højt mod nord. Det eneste han har, er et kompas, et brød og et brev, han skal aflevere i København. Og så har han lært at sige "Jeg hedder David". Davids mistillid til sine medmennesker svinder ind på rejsen gennem Europa og erstattes af nyt håb for fremtiden. Filmen er baseret på roman af den danskfødte forfatter Anne Holm.

Andre film på Filmstriben om emnet flygtninge


 

Lone Aburas_Forfatterweb

Lone Aburas i ’Politisk roman’ om at skjule en flygtning i dagens Danmark.

Khaled Hosseini_Forfatterweb

Khaled Hosseini i ’Drageløberen’ om flugten fra Afghanistan til USA i 1981.

Birgithe Kosovic_Forfatterweb

Birgithe Kosovic i ’Det dobbelte land’ om flugten til Kroatien under Balkankrigene i 1990’erne.

Erich Maria Remarque_Forfatterweb

Erich Maria Remarque i ’Skygger i paradiset’ om flugten fra nazisterne til USA.

John Steinbeck_Forfatterweb

John Steinbeck i ’Vredens druer’ – en folkevandringssaga fra 1930’erne om Oklahomas forgældede bønder der tvinges fra hus og hjem på grund af tørke og økonomisk krise.

Andre forfatterskaber der behandler emnet flygtninge

  • Janina Katz er eksilforfatter og kredser om det i sit forfatterskab.
  • Vladimir Nabokovs forfatterskab er præget af at være skrevet i landflygtighed.
  • Alen Mešković skriver om flygtninge fra Balkan i roman og digte.