Videre til indhold | Videre til menunavigation

Navigation

Søg
Du er her: Forside » Nyheder » ’Løbende’ it giver hurtig problemløsning og høj kvalitet
Personal tools

’Løbende’ it giver hurtig problemløsning og høj kvalitet

DBC nyhed 28. april 2014

 

løbende it giver hurtig problemløsning og høj kvalitet. DBC nyhed 2804 2014


Hurtig feedback, hurtig problemløsning og høj kvalitet. Det er nogle af fordelene ved den arbejdsform, der i it-verdenen går under betegnelsen ’Continuous Integration, Delivery and Deployment’.

Torsdag den 24. april 2014 lagde DBC hus til et netværksarrangement for it-folk, der netop handlede om denne måde at arbejde på.

Konceptet går ud på, at man ved hjælp af en række automatiserede test hele tiden udvikler små bidder af kode, tjekker at de spiller sammen med det, man har i forvejen, og sætter i drift løbende – i stedet for at udvikle større klumper, som bliver rullet ud samlet med meget længere mellemrum. Tankegangen passer som fod i hose med DBC’s agile arbejdsform og scrum-organisation.

”Det er allerede sådan, at det ikke længere er nogen stor begivenhed at sætte noget nyt i søen, for det gør vi hele tiden,” siger teamleder for DBC’s systemkonsulenter Anders Møldrup.

Tæt samarbejde nødvendigt
Han fremhæver, at metoden kræver et meget tæt samarbejde på tværs af udviklere og drift-medarbejdere, og at det er en klar fordel, at vores driftfolk indgår i scrum-teamene.

Samtidig medgiver han dog, at der er et stykke vej til egentlig ’Continuous Deployment’ i DBC. For at automatiske test og processer kan erstatte manuelle, skal der nemlig både nye servere, ny software og nye faste procedurer til. For eksempel er man nødt til at sørge for, at alt er sat op på samme måde. Ser integrationsserveren ud som det produktionsmiljø, som den færdige kode skal havne i? Gør testserveren? Gør den enkelte udviklers pc? Nej. Ikke endnu i hvert fald.

Responstid: En kop kaffe
Men fordelene er store. En løbende automatiseret test vil i princippet betyde, at en udvikler vil kunne sende en kodebid til test, hente en kop kaffe og vende tilbage til en melding om, hvorvidt koden dur, eller om der er fejl, der skal rettes.

”Det optimale er, at udvikleren kan få opgaven tilbage og rette fejlene, før han går videre med en ny opgave, for det er meget lettere end at skulle tilbage og rette noget, som man afsluttede for længe siden,” siger scrum master Ole Tranberg, der besluttede, at DBC skulle lægge hus til arrangementet, fordi vi også selv kunne få meget ud af det:

”Det er jo nyt, meget af det her, så det er interessant at vide, hvordan andre gør, og hvilke erfaringer, de har gjort sig. Det er også en god anledning til at kunne måle sig i forhold til de andre, og det er dejligt at blive bekræftet i, at vi er på rette vej i DBC,” siger han.

 

Kasper Fehrend IT Web Saxo Bank

Hvilken viden har du i dag, som du gerne ville have haft i går, inden du tjekkede din kode ind? Det er et af de spørgsmål, de bruger for at forbedre processerne i IT Web i Saxo Bank, fortalte afdelingens leder Kasper Fehrend blandt andet deltagerne.

.

Cookies om besøgsstatistik

DBC bruger open source-softwaren Matomo til at analysere brugen af www.dbc.dk, så vi kan forbedre sitet. Vi hoster selv løsningen og deler dermed ikke data med tredjepart.

Vi opsamler data om ip-adresse, browser, operativsystem, land, hvilket link, du eventuelt bruger for at komme til sitet, hvornår du besøger sitet, hvilke sider, du besøger, og i hvor lang tid, samt hvad du klikker på og eventuelt downloader. Data anonymiseres, før de gemmes.

Du kan til enhver tid trække dit tilsagn tilbage.