Videre til indhold | Videre til menunavigation

Navigation

Søg
Du er her: Forside » Nyheder » Katalogiseringsservice giver brugerne hurtigere adgang til udenlandske bøger
Personal tools

Katalogiseringsservice giver brugerne hurtigere adgang til udenlandske bøger

DBC nyhed 28.11 2013

Illustration til DBC nyhed 28-11 2013

Centralbibliotekerne og DBC har netop indgået en samarbejdsaftale, der betyder, at de udenlandske bøger fremover vil være til rådighed på bibliotekerne langt hurtigere end tidligere.

 

En arbejdsgruppe, bestående af centralbibliotekerne, DBC og Biblioteksmedier som repræsentant for materialeleverandørerne, har i fællesskab aftalt en model, der dels indebærer nogle væsentlig mere effektive samarbejdsprocesser omkring materialevalg, indkøb og katalogisering, og dels muliggør en mere attraktiv prissætning af DBC’s katalogiseringsservice.

 

Birte Bornæs_Herning Centralbibliotek

Vicebibliotekschef Birte Bornæs fra Herning Centralbibliotek er godt tilfreds med den nye aftale:
”Der er stor efterspørgsel på udenlandske bøger. Det gælder både faglitteratur, engelsksprogede krimier og anden skønlitteratur. For folkebibliotekerne betyder den nye aftale, at ventetiden på bøgerne forhåbentlig bliver væsentlig kortere end før. Det er en serviceforbedring, som vi er glade for at kunne tilbyde.
I aftalen indgår også en effektivisering af materialevalgsprocessen, der går ud på, at vi seks centralbiblioteker fordeler DK5 imellem os, så hvert centralbibliotek varetager bestemte fagområder på de udenlandske materialer”.

Carsten H. Andersen

Direktør i Datadivisionen, Carsten H. Andersen siger om aftalen:
”Vi er glade for aftalen og ser et stort potentiale for denne type katalogiseringsservice, som også vil være oplagt i forbindelse med indkøb af andre materialer, for eksempel musik og film, som ikke indgår i BKM. Vi tror, at modellen og den attraktive prissætning kan gøre det interessant for andre biblioteker at benytte sig af katalogiseringsservice, og vi vil arbejde på at udbrede modellen, når samarbejdet med centralbibliotekerne er kommet i god gænge”.

 

I skitseform indebærer den nye samarbejdsaftale:
På basis af centralbibliotekernes materialevalgsdata opretter DBC foreløbige poster, som løbende udsendes til bibliotekerne. Herved kan centralbibliotekerne foretage bestillinger hos Biblioteksmedier og andre leverandører på et centralt faustnummer, ligesom andre biblioteker kan se i Danbib, at en DBC-katalogisering på titlen er på vej. Daglig udveksling af indkøbte titler mellem Biblioteksmedier og DBC sikrer hurtig færdigkatalogisering af bøgerne. DBC har forpligtet sig til, at bøgerne er færdigkatalogiseret senest to arbejdsdage efter modtagelsen.

For yderligere information om aftalen
kontakt: Carsten H. Andersen

om katalogiseringsservice
Kontakt: Bente Schade Poulsen

Cookies om besøgsstatistik

DBC bruger open source-softwaren Matomo til at analysere brugen af www.dbc.dk, så vi kan forbedre sitet. Vi hoster selv løsningen og deler dermed ikke data med tredjepart.

Vi opsamler data om ip-adresse, browser, operativsystem, land, hvilket link, du eventuelt bruger for at komme til sitet, hvornår du besøger sitet, hvilke sider, du besøger, og i hvor lang tid, samt hvad du klikker på og eventuelt downloader. Data anonymiseres, før de gemmes.

Du kan til enhver tid trække dit tilsagn tilbage.