Med indgang fra bibliotek.dk kan der søges bredt på videnskabelige emner og forfattere. Søgeresultatet kan yderligere indsnævres på sprog og delaspekter af emnet. Hver artikel præsenteres med en fyldig bibliografisk beskrivelse.
Når den ønskede artikel er fundet, bestilles den i bibliotek.dk med angivelse af, på hvilket lokalt bibliotek, brugeren ønsker at hente artiklen. Brugeren får besked fra sit bibliotek, når en kopi af artiklen er klar til afhentning. Typisk mellem 2-7 hverdage.
Den nye tjeneste er åben og vederlagsfri for alle biblioteksbrugere, der efterspørger videnskabelige artikler til studieformål og privat, ikke kommercielt brug.
Tjenesten er en etårig forsøgsordning udviklet i samarbejde mellem Statsbiblioteket og DBC. Projektet er støttet af DEFF og Kulturstyrelsen (Center for Bibliotek, Medier og Digitalisering).