Videre til indhold | Videre til menunavigation

Navigation

Søg
Du er her: Forside » FBI - Fælles biblioteksinfrastruktur » Nationalbibliografi » Selektion og registrering » e-bøger og netpublikationer - Selektion og registrering
Personal tools

e-bøger og netpublikationer - Selektion og registrering

E-bøger og netpublikationer er ressourcer, som er publiceret på internettet. Nogle af disse publikationer bliver udvalgt og registreret, så de kan søges i Danbib, bibliotek.dk og andre biblioteksdatabaser.

Vi opdeler publikationerne i to typer:

  1. Boglignende netpublikationer - svarer til traditionelt udgivne bøger, pjecer, rapporter osv.
  2. Dynamiske, men stadigt boglignende netpublikationer  og udvalgte internetsider med tekster af bred samfundsmæssig informations- og kulturmæssig interesse, fx  uafsluttede databaser og hjemmesider, som vil blive udvalgt ud fra en vurdering af biblioteksrelevans og dermed også som værende af interesse for slutbrugerne. Sidstnævnte kategori af dynamiske hjemmesider og databaser udvælges inden for en kvote på 300 titler årligt.

Selektion

Vi udvælger publikationerne efter samme kriterier som for trykte materialer.

DBC finder netpublikationerne via forskellige kanaler: forfattere og udgivere, offentlige institutioners hjemmesider og vores samarbejdspartnere, Det Administrative Bibliotek og en række folkebiblioteker, sender os deres elektroniske publikationer. De oven for nævnte dynamiske hjemmesider og databaser udvælges på baggrund af Tillægsaftalen fra 2011.

Tillægsaftale fra 2011 ved. registrering af dynamiske webressourcer

Hvis du ønsker at anmelde din online-udgivelser til DBC kan du sende en mail til adressen netpub@dbc.dk med oplysninger, der gør det muligt at se/læse selve publikationen. Ved gratispublikationer kan vi nøjes med netadressen på publikationen. Ved betalingsbelagte publikationer skal publikationen medsendes som en fil, der slettes efter registrering eller DBC skal i en periode have adgang til udgivelsen.


Indberetning via Publizon

DBC har etableret et samarbejde med Publizon således at vi modtager samtlige elektroniske udgivelser der distribueres via Publizon. Disse udgivelser skal derfor ikke længere sendes til netpub@dbc.dk for at blive registreret i nationalbibliografien.

Såfremt man som forlag/forfatter (også) udgiver elektroniske bøger udenom Publizon skal disse fortsat anmeldes til netpub@dbc.dk

Registrering

De boglignende netpublikationer bliver registreret som trykte bøger. Dybtgående information om nationalbibliografisk registrering af netpublikationer kan ses under Indoreg (1997) og Indoreg 2 (1999).

Registreringerne foretages i danMARC2-formatet. Registreringerne kan søges på Bibliotek.dk og i bibliotekernes fælles database DanBib og andre bibliotekskataloger.

 

DBC Webarkiv

DBC har etableret et arkiv over de danske netpublikationer, som er frit tilgængelige, og som vi har registreret  og løbende registrerer til den danske nationalbibliografi. Læs mere om webarkivet.

Cookies om besøgsstatistik

DBC bruger open source-softwaren Matomo til at analysere brugen af www.dbc.dk, så vi kan forbedre sitet. Vi hoster selv løsningen og deler dermed ikke data med tredjepart.

Vi opsamler data om ip-adresse, browser, operativsystem, land, hvilket link, du eventuelt bruger for at komme til sitet, hvornår du besøger sitet, hvilke sider, du besøger, og i hvor lang tid, samt hvad du klikker på og eventuelt downloader. Data anonymiseres, før de gemmes.

Du kan til enhver tid trække dit tilsagn tilbage.