Retningslinjer for multimedievurderinger
06.01.2009
Multimedievurderingen skal understøtte materialevalget, orienteringen i materialerne og formidlingen i folke- og skolebiblioteker som et supplement til katalogiseringens oplysninger.
Multimedievurderingen skal styrke det enkelte bibliotek i at tage stilling til anskaffelse af et materiale uden at materialet eller andre vurderinger er ved hånden.
Materialet skal vurderes på egne præmisser.
Multimedievurderingen skal skrives i et klart og almenforståeligt sprog.
Sårende eller nedladende ordvalg skal undgås. Ironi skal anvendes med forsigtighed.
Multimedievurderingen skal indeholde:
· en vurdering af anvendelsesmuligheder/målgruppe/niveau
· en beskrivelse af materialet
· en sammenligning med andre relevante materialer
· en vurdering af materialets kvalitet
Materialer for børn og unge skal vurderes ud fra både en folkebiblioteks- og skolebiblioteksvinkel.
Multimedievurderingen må ikke overstige 1600 typografiske enheder.
DBC 2008

