It-sikkerhed

16.03 2010

Om it-sikkerhed i DBCs datacentre.

Én væsentlig faktor i et datacenter er at afsikre systemerne mod udefrakommende trusler.
Vi forhindrer uønsket adgang til vore driftscentre via eletroniske adgangskort, bevægelsessensorer og lignende.

Herudover overvåger vi temperatur, luftfugtighed, bevægelse, døråbning, bystrøm, nødstrøm, brandalarmer, Inergen brandslukningsanlæg, m.m.

Vore sikkerhedssystemer betyder:

  • Redundante linier og udstyr
  • Adgangskontrol på systemer ved logisk samt fysisk adgang
  • Fysisk sikring af lokaler – herunder særligt maskinstuer og driftsmiljøer
  • Omfattende antivirus beredskab

Tredelt netværkstopologi, som sammen med vores øvrige løsninger på det systemmæssige, procesorienterede og organisatoriske, er med til at sikre kundens løsning imod hacking, virusangreb og anden form for misbrug og kompromittering 
 

Overvågning og kontrol

Overvågning af det udstyr, der er installeret i vore datacentre, giver os fuldstændig kontrol over både lokalt og fjerntliggende software og hardware.

Ved hjælp af specielle tilrettet systemer opretholder vi et overvågningsniveau, hvor vi både overvåger hardware og software døgnet rundt.


Køleløsninger

Fordi serverenheder i dag dimensioneres stadig mindre - kombineret med at ydeevnen optimeres, er overophedning af hardware i dag blevet én af hovedårsagerne til nedsat ydelse.
For at imødekomme dette, råder vi over skalérbare køleløsninger, der effektivt håndterer uønskede varmebelastninger, lige fra et enkelt rack til et komplet datacenter.
Dette sikrer optimal ydelse på det installerede udstyr.   

 

Frikøling, men også KUBE løsning sparer el

Hvor køling generelt er én af de store energislugere i traditionelle kølesystemer (ca. 30 pct. af strømforbruget), har vi i vores datacentre, reduceret strømforbruget til under det halve ved at kombinere frikøling, med traditionel køling.

I datacenter M1, er vi gået endnu et skridt videre, idet vi her har kombineret ovennævnte løsning som er af typen, helt eller delvis frikøling, sammen med det sidste nye indenfor opbygning og drift af serverrum, idet vi her har fået opført modellen, ”  rum i rummet ”.
Rum i rummet, går i al sin enkelhed ud på at vi har opbygget 2 helt lukkede kuber, hver bestående af specielle rackskabe der tilsammen udgør det lukkede rum, og som indeholder både vægge, døre samt loft i aluprofiler og plexiglas.

Denne kombination er yderligere med til at spare på behovet for køling, idet køleanlægget således kun skal afkøle luften inde i selve kuberne, og ikke skal bruge energi på at nedkøle det normale store udenomsareal.

 

Strømforsyning og nødstrømsanlæg

Vore datacentre er opbygget med strømpaneler hvorfra udstyrets strømtilførsel direkte kan overvåges og kontrolleres.


Vore datacentre er sikret med modulopbyggede, fleksible og skalérbare UPS’er (Uninterruptible Power Supply).

UPS er i princippet et batteri, som indsættes mellem den offentlige strømforsyning og installationen, og fjerner støj fra byens elforsyning, inden den sendes videre ind i serverparken. Hvis strømmen er gået, så forvandles UPS’en til et elværk, og henter strøm fra batterierne og holder gang i serverparken.

Der er normalt strøm til at holde serverne i gang i 10-15 minutter, og hvis strømmen ude fra byen ikke er kommet igen inden da, vil  vores eget store nødstrømsanlæg i form af en meget kraftig dieselgenerator, tage over.

Dieselgeneratoren er både med intern og ekstern tank og med kapacitet til at opretholde drift af vores serverpark i flere dage.

Handlinger tilknyttet webside