Materialevalg på Netpunkt21.01.2010
Materialevalg på Netpunkt er et avanceret materialevalgssystem, der er specielt udviklet til at håndtere de arbejdsopgaver, biblioteket har omkring valg og bestilling af materialer. Materialevalg på Netpunkt giver mulighed for et sømløst samspil mellem DanBib og materialevalget og betyder samtidig frihed i valg af lokalsystem og samarbejde på tværs. Der arbejdes i en kendt grænseflade med en enkelthed og genkendelighed, der gør arbejdet let og fleksibelt.
I Materialevalg på Netpunkt findes alle relevante oplysninger til brug i materialevalget på ét og samme sted. Materialevurderinger: Lektørudtalelser (bøger), filmvurderinger, multimedievurderinger, diskosdiagnoser (musikvurderinger) derudover anmeldelser fra Infomedia samt relevante elektroniske tidsskrifter og websites. Vurderingerne er linket direkte til den bibliografiske post og kan således læses umiddelbart i sammenhæng med denne.
Materialevalg på Netpunkt har et diskussionsforum - et virtuelt mødested - hvor vurdering og stillingtagen til anskaffelse af konkrete materialer kan diskuteres uafhængigt af tid og sted.
lokale bibliotekssystemer har mulighed for at blive integreret med Materialevalg på Netpunkt, så eksemplar- og bestillingsdata oprettet i Materialevalg på Netpunkt overføres til bibliotekernes accessionsmodul. Samtidig vil den bibliografiske post blive hentet fra DanBib / leverancemængden og afmærket som undervejs i bibliotekets katalog.
Der er ligeledes integration via opslag i bibliotekets lokale katalog på tidligere udgaver. Opslaget giver oplysning om bestand, antal reserverede titler samt antal udlån inden for de sidste to år.
Materialevalg på Netpunkt giver et koordineret indkøb med elektronisk handel fra start til slut.
Kontakt Kundeservice vedr. priser.
Handlinger tilknyttet webside |

