Videre til indhold | Videre til menunavigation

Sektion

Søg
Personal tools

Filmstriben

Produktbeskrivelse.

Filmstriben_Topbanner_produktbeskrivelse

Filmstriben tilbyder streamingfilm til biblioteker og private. Filmstriben består af 2 portaler, der tilbyder film med ret til visning med forskellige formål: Lån film fra biblioteket og  Se film på biblioteket.

GÅ TIL:

| Lån film fra biblioteket | PR materialer til Lån film fra biblioteket (nyt vindue) | Forbrugsstyring i Lån film fra biblioteket | Se film på biblioteket | PR materialer til Klub Filmstriben (nyt vindue) | Teknisk info

 


 

Lån film fra biblioteket

Med "Lån film fra bibliotek" tilbyder Filmstriben et udvalg af film i høj kvalitet til visning direkte på lånerens egen computer/tv. Der er oktober 2017 over 2.500 film med fjernadgang. Den årlige tilvækst er ca. 400 film.

Filmstriben GIF banner 216 x 216

"Lån film fra biblioteket" giver lånerne adgang til en række film, hvoraf mange er vanskelige at finde på et kommercielt marked, der har mere fokus på mainstream end kvalitetsformidling.

Alle spillefilm sendes som streaming video i 2-3 Mbit/s, som svarer til kvaliteten på en film på DVD format (under forudsætning af at brugerens båndbredde er på min. 5 Mbit/s). Filmen streames til brugerens computer efter lånertjek i bibliotekets lånerregister (brugeren autentificeres med sit login og pinkode til bibliotekets ressourcer). Filmene distribueres som adaptive streaming. Der downloades ikke noget til brugerens computer.

Filmene kan også ses på iPad og iPhone ved hjælp af app'en Filmstriben Next.

Den lånte film er til lånerens disposition i 24 timer og kan ses et ubegrænset antal gange på det samme lån, ligesom der kan frem- og tilbagespoles og sættes på pause.

Forbrugsstyring i Lån film fra biblioteket

Filmstribens Forbrugsstyring er en webservice, der holder styr på økonomien og lånernes forbrugsmønster.

Styringen foregår automatisk via webservicen og kræver ikke andet end at man i systemet skriver, hvilke rammer/begrænsninger for udlån pr. bruger pr. måned der ønskes og for hvilket beløb, forbrug af streamet filmudlån er tilladt.

Forbruget kan følges dagligt ligesom det beløb, der er afsat til udlån af streamede film kan ændres når som helst. Viser det sig, at lånernes forbrugsmønster udvikler sig anderledes end forventet, giver forbrugsstyringen mulighed for at op- eller nedjustere det maksimale antal filmudlån pr. bruger.

I får automatisk et varsel fra systemet, når jeres budget for ”Lån film fra biblioteket” for en given periode er ved at være opbrugt.

Filmstribens Forbrugsstyring foretager de nødvendige tjek før brugeren kan se den film, han/hun har valgt. Når brugeren er autentificeret i lokalsystemet med brugernummer og pinkode, tjekker webservicen, om brugeren har flere filmlån tilbage og om bibliotekets budget til filmlån er overskredet. Hvis én af delene er tilfældet, vil brugeren få en tilbagemelding direkte på computeren og filmen vil ikke blive afspillet.

Pris

Tilslutning til Filmstribens ”Lån film fra biblioteket” med forbrugsstyring er gratis men forudsætter indgåelse af en tilslutningsaftale mellem biblioteket og DBC.

Prisen pr. visning af spillefilm er mellem kr. 15,00 og kr. 30,00 ex moms men ligger typisk på kr. 18,00 ex. moms. Priser for kort & dokumentarfilm afhænger af filmens længde, fra kr. 9,00 til kr. 14,00 ex moms.

Yderligere information
Lone Rasmussen

61 10 31 82

Til top


 

Se film på biblioteket

 

Se film på biblioteket indeholder december 2017 omkring 1.700 film. Filmene leveres som streaming og kan ses på computer, storskærm, projektor og kobles til tv.

 

Klub Filmstriben

Klub Filmstriben krus

I samarbejde med Gentoftegades bibliotek og Guldborgsund Bibliotekerne har vi udarbejdet et sæt PR materialer til Klub Filmstriben, som I er velkomne til at rekvirere uden beregning, hvis I har lyst til at etablere en børnefilmklub. Materialer kan også efterbestilles uden beregning.

Priser 2018

Folkebiblioteker
Adgang til "Se film på biblioteket" kræver abonnement. Abonnementet giver ret til ubegrænset visning af filmene på biblioteket. Abonnementet gælder for et kalenderår og omfatter alle bibliotekets computere.
Abonnementsprisen er i 2018 pr. indbygger i kommunen:

IndbyggertalPris 2018 ex moms
0-75.000 kr. 0,21
75.000-150.000 kr. 0,20
150.000-250.000 kr. 0,19
250.000-400.000 kr. 0,18
Flere end 440.000 kr. 0,17
Minimumspris hele 2018 kr. 2.500
Maksimumspris hele 2018 kr. 25.000

Abonnementstegning

Ip-adresse

I forbindelse med tegning af abonnement skal bibliotekets IP-adresser og navn på kontaktperson oplyses. Find IP-adressen her: http://tjekip.dbc.dk

Kontakt DBC's kundeservice og oplys kontaktperson og IP adresse/adresser på de computere, hvor Filmstriben skal køre. Så får I et login og et password og kan gå i gang med det samme.

Yderligere information
Lone Rasmussen

61 10 31 82

Til top



Teknisk info

Båndbredde
Du skal have en dansk internetforbindelse med en båndbredde på minimum 10.000 kb/s, men vi anbefaler en større båndbredde af hensyn til billedkvaliteten. Du kan teste hastigheden på din internetforbindelse fx på bredbåndsmåleren på www.IT-borger.dk.

Filmstriben på pc eller mac
Filmstriben understøtter nyere versioner af Microsoft styresystemer (Win 7 og Win 10) og Mac OS 10.10 + (Yosemite og nyere).
Filmstriben understøtter ikke Linux.

Browsere Filmstriben understøtter

  • Google Chrome
  • Firefox
  • Edge
  • Safari

Vi anbefaler ikke Internet Explorer.

ipad og iphone
Du kan anvende app’en Filmstriben Next, som du kan hente i App Store. Hvis du allerede har app’en installeret på din enhed, skal du huske at opgradere til den nyeste version, ellers virker Filmstriben ikke.

Du skal anvende nyeste version af ios styresystem.

Du skal starte en film på Filmstriben fra selve app’en og ikke fra en browser på din enhed. Hvis du forsøger at logge ind via en browser vil browseren lukke.

Airplay/skærmdublering
Skærmdublering virker pt. ikke, men vi arbejder på en løsning.

OBS: Der kommer en opdatering af app’en senere som giver mulighed for ægte airplay.

Du kan som alternativ benytte en lightning/HDMI adapter og sætte din enhed til tv via HDMI kabel.

Android tablet og telefon
Du kan se film fra Filmstriben på en nyere Android tablet eller telefon med et nyere styresystem.

På Android enheder skal du anvende en Chrome-browser og du kan starte filmen direkte fra browseren. Vi kan ikke garantere, at Filmstriben virker på alle Android enheder.

OBS: Der kommer en app til Android senere på året.

Chromecast
Du kan chromecaste dine film fra playeren på en pc eller mac, og fra en Android enhed.

Du kan ikke på nuværende tidspunkt chromecaste fra en ipad eller iphone. Vi arbejder dog på at få Chromecast indbygget i ios app’en i en senere version.

Smart TV
Filmstriben understøtter ikke smart tv.


Til top