Videre til indhold | Videre til menunavigation

Du er her: Forside » Produkter & services » Databaser og tjenester » OCLC FirstSearch
Handlinger tilknyttet webside
Personal tools

OCLC FirstSearch

Produktbeskrivelse.

FirstSearch er en søgeportal, der giver adgang til amerikanske og engelske databaser inden for alle emneområder. En række af databaserne giver adgang til fuldtekster.

FirstSearch er et oplagt væktøj til søgning efter bibliografiske data og andre informationer, fx aktuelle begivenheder, firmadata og telefonnumre. FirstSearch kan bruges til verifikation, emnesøgning og litteraturovervågning. Hyppig ajourføring gør, at baserne generelt er meget aktuelle. Afhængigt af strukturen i den enkelte base præsenteres informationerne i form af bibliografiske data, abstracts og fuldtekst.

FirstSearch giver adgang til ca. 30 databaser. Alle baser præsenteres med samme brugergrænseflade. Hovedvægten er på amerikansk og engelsk stof. Søgesproget er engelsk. FirstSearch har en webbaseret søgeskærm med en omfattende online hjælp.

De mange databaser er samlet i emnekredse, der gør det nemt for brugeren at orientere sig om hvilke baser, der vil være relevante. På OCLC´s hjemmeside findes uddybende oplysninger om databaserne i FirstSearch.

FirstSearch bruges af mere end 14.000 biblioteker verden over. Nogle få af baserne er OCLC's egne. De øvrige baser i FirstSearch kommer fra en række andre databaseproducenter.

DBC er distributør af FirstSearch for OCLC i Skandinavien og kan tilbyde FirstSearch søgninger til en lavere pris, end bibliotekerne vil kunne opnå enkeltvis, ligesom vi kan tilbyde fastprisabonnementer.

Administrationsmodul

Administrationsmodulet giver biblioteket mulighed for evt. at blokere for adgang til fuldtekst og/eller udvalgte databaser. Sidstnævnte betyder f.eks., at visse databaser kan stilles til rådighed samtidig med, at der kan blokeres for adgang til andre databaser, hvor fastprisabonnement allerede er tegnet gennem en anden databasevært.

Print og e-mail

Data fra FirstSearch baserne kan udskrives med browserens printfunktion eller sendes som mail til egen eller en anden mailadresse. Download i egentlig forstand er ikke mulig.

Forbrugsstatistik

firstSearch giver adgang til online forbrugsstatistik. Her kan hentes oplysninger om antal søgninger i forskellige databaser, antal hentede fuldtekstdokumenter, antal sessioner, antal samtidige brugere m.v.

Abonnementsformer

Der tilbydes generelt 2 afregningsmodeller:

  • Forbrugerbestemt (Per Search)
  • Fastprisaftale (Subscription)

Nogle databaser tillader begge muligheder, andre kun en af mulighederne.

Forbrugsbestemt afregning (Per search)

Biblioteket får en enkelt brugerkode med et loft på det købte antal søgninger i FirstSearch. Antal søgninger til brugerkoden kan udvides ved tilkøb af én eller flere blokke af 500 søgninger. Brugerkoden kan bruges samtidigt fra flere computere.

Søgningerne skal bruges inden for 2 år og kan bruges valgfrit i alle de  FirstSearch databaser, som tillader forbrugsbestemt adgang. Søgningerne kan også anvendes som betaling for adgang til fuldtekst.

Ved sammenligning af OCLC's pris for søgning med prisen for søgning i andre baser, er det vigtigt at vide, at der i FirstSearch kun betales for visse kommandoer, først og fremmest "søg". Andre kommandoer, fx visning af poster, opslag i registre, udskrift eller e-mail af referencer, samt resultatløse søgninger er gratis.

Fastprisaftaler (Subscription)

Fastprisaftaler kan være relevante for hyppigt anvendte baser eller for baser, som ikke er åbne for forbrugsbestemt adgang.

Fastprisaftaler for udvalgte databaser kan kombineres med forbrugsbestemt adgang til øvrige databaser.

500 søgninger, der er gyldige i 2 år

kr. 3.500,- ex moms

Kontakt

Generelt om FirstSearch: Kundeservice

Brochure og bestillingsblanket: Kundeservice