Videre til indhold | Videre til menunavigation

Sektion

Søg
Du er her: Forside » Produkter & services » Databaser og tjenester » Databrønden
Personal tools

Databrønden

Produktbeskrivelse.

Databrønden er et centralt værktøj i bibliotekerne, der understøtter formidlingen med intelligente søgeredskaber og udbyggede metadata og sørger for, at de materialer, der findes i databrønden, søges og præsenteres sidestillet uanset medietype og oprindelse.

Databrønden indeholder alle folkebibliotekernes poster, bibliotek.dk og en række eksterne, biblioteksrelevante kilder.

Databrønden suppleres løbende med nye kilder.

Dyb integration og relationer

Databrønden sikrer dyb integration og skaber relationer mellem relevante data i brønden. Det sker på tværs af kildetyper og metadata, uanset om det er bibliotekets lokale data eller kilder fra forskellige leverandører.

Det kan eksempelvis være en bogpost, hvortil der findes en relation til én eller flere anmeldelseskilder (f.eks fra Materialevurderinger, Infomedia eller Litteratursiden) og/eller til en præsentation af forfatteren i Forfatterweb eller på Litteratursiden.

Disse poster bliver i Databrønden relateret til hinanden, så anmeldelsen og/eller forfatterpræsentationen bliver vist sammen med den fundne bogpost. Databrønden anvender forskellige typer af relationer afhængig af, hvilken type relation det drejer sig om.

Bibliotekerne har i VIP-basen mulighed for at vælge, hvilke af de eksterne kilder de vil give adgang til, ligesom det der også er muligt at vælge, hvordan flere af kilderne skal kunne søges, fx om kilden skal indgå i en almindelig søgning, eller om den kun skal fremvises som en relation.

Søgning i databrønden med Open Search

Når der søges i databrønden benyttes webservicen Open Search.
Denne service leverer et svar fra databrønden, der indeholder:

  • en rankeret og sorteres liste over fundne poster
  • facetter til at afgrænse søgningen
  • relationer til de enkelte poster (afhængig af opsætningen i VIP).

Fremvisning af poster, og hvordan facetter, relationer mv. benyttes og vises, afhænger af grænsefladen.