Videre til indhold | Videre til menunavigation

Du er her: Forside » Produkter & services » Artesis » Artesis Databrønd
Handlinger tilknyttet webside
Personal tools

Artesis Databrønd

Produktbeskrivelse.

Introduktion til Artesis Databrønd

 

Introduktion

Det skal være enkelt og intuitivt at søge i bibliotekets ressourcer. Når man besøger biblioteket online, forven­ter man at få et overblik over alle bibliotekets tilbud. Finder man ikke umiddelbart det, man leder efter, går man ud fra, at det er fordi, biblioteket ikke har det.

Databrønden sikrer ensartet behandling af data og dyb integration på tværs af kildetyper og metadata fra forskellige leverandører. Integration af data betyder, at der skabes relationer mellem forskellige typer materialer, både digitale og analoge, fra forskellige kilder. Dermed får brugeren i en samlet visning et overblik over bibliotekets tilbud.

Brugeren får med andre ord flere hits og tilbud om mate­rialer, som han ikke nødvendigvis ellers ville være stødt på. Det giver bedre biblioteksformidling og eksponering af bibliotekets digitale og fysiske ressourcer.

Som kunde på Artesis databrønd har I medindflydelse på hvilke ressourcer, I vurderer, der skal være i brønden.

Fakta

Databrønden er krumtappen eller 'maskinrummet' i Artesis. Det er her, brugeren søger i de kilder, som biblioteket stiller til rådighed. Søgning udføres i en enkel søgeboks, som brugerne typisk er vant til fra fx Google.

Svarsættet indeholder:

  • En fleksibelt rankeret og sorteret liste over fund
  • Facetter
  • Relationer på de enkelte poster

Søgeresultat inkl. facetter returneres fra Brønden og det er op til den enkelte grænseflade at håndtere fremvisning, rækkefølge mv af facetterne. Hertil kommer, at biblioteket selv kan vælge, hvilke kilder, der ønskes medtaget – og det er let at fravælge kilder igen, hvis det skulle blive aktuelt.

Søgefunktionaliteten i Artesis baserer sig på DBC's Open Search -de nyeste koncepter for søgning, der betyder, at brugeren kan søge på tværs af indhold i Artesis databrønd.

Format

Det grundlæggende format i Artesis Databrønd er DKABM formatet, som er det vedtagne fælles format for arkiver, biblioteker og museer. Dette lukker op for samarbejdsmuligheder på tværs af disse sektorer, eksempelvis mellem bibliotek og lokale museer.

Indhold og pris

Artesis Databrønd leveres som standard med metadata fra bibliotekets lokalsystem suppleret med administrative data samt de øvrige kilder, der er i brønden.

Adgang til Artesis Databrønd består af en initialomkostning og et årligt abonnement.

Prisen omfatter:

  • Adgang til søgning i og visning af indholdet i Artesis Databrønd i det omfang, kunden i øvrigt har erhvervet adgang til dette indhold.

    Fx forudsætter adgang generelt, at kunden har betalt katalogiseringsbidrag, mens adgang til fx forsider forudsætter, at kunden abonnerer på Forsideservice.

  • Adgang til interaktion med kundens bibliotekssystem vedr. reservering, lånerstatus mv. Interaktionen implementeres i samarbejde med kundens systemleverandør. Afhængig af kundens systemleverandør skal der evt. afregnes særskilt herfor med leverandøren.

  • Løbende ajourføring af bibliotekets eget samt øvrigt indhold i Artesis Databrønd.

  • Løbende udvidelse med nye kilder i overensstemmelse med den samlede Artesis Databrønd kundegruppes prioritering.

Uddybende teknisk information på danbib.dk om adgang til og indhold i Databrønden.

Kontakt

Salg og kundemøder

Jesper Holm

jho@dbc.dk

Tlf: 44 86 79 08

Teknik og indhold

Bente Schade Poulsen

bsp@dbc.dk

Tlf: 44 86 79 15