Netpublikationer

01.10 2010

DBC har defineret netpublikationer som resurser, publiceret på Internet. Nogle af disse publikationer bliver udvalgt og registreret, så de kan søges i Danbib, bibliotek.dk og andre biblioteksdatabaser.

Netpublikationer er ressourcer, der er publiceret på internettet. Nogle af disse publikationer bliver udvalgt og registreret af DBC.

Vi opdeler publikationerne i 3 typer:

1. Statiske publikationer - svarer til traditionelt udgivne bøger, pjecer, rapporter osv.

2. Dynamiske publikationer - er uafsluttede fx databaser og hjemmesider

3. Elektroniske tidsskriftartikler

 

Selektion

Vi udvælger publikationerne efter samme kriterier som for andre materialer.

DBC finder netpublikationerne via forskellige kanaler:

Forfattere og udgivere melder deres publikationer til os, offentlige institutioners hjemmesider og vores samarbejdspartnere, Det Administrative Bibliotek og en række folkebiblioteker, sender os publikationer. 

Hvis du ønsker at anmelde din online-udgivelser til DBC kan du sende en mail til adressen netpub@dbc.dk med oplysninger, der gør det muligt at se/læse selve publikationen. Ved gratispublikationer kan vi nøjes med netadressen på publikationen. Ved betalingsbelagte publikationer skal publikationen medsendes som en fil, der slettes efter registrering.

 

Registrering

De statiske netpublikationer bliver registreret som trykte bøger. Dybtgående information om nationalbibliografisk registrering af netpublikationer kan ses under Indoreg (1997) og Indoreg 2 (1999).

Registreringerne foretages i danMARC2-formatet. Registreringerne kan søges på internetsiden Bibliotek.dk >> og i bibliotekernes fælles database DanBib, samt nogle bibliotekskataloger.

 

DBC Webarkiv

DBC har etableret et arkiv over de danske netpublikationer, som er frit tilgængelige, og som vi registrerer til den danske nationalbibliografi.

Læs mere om webarkivet.

Handlinger tilknyttet webside