Status på brønd.TING

16.03 2009

Status på brønd.TING projektet pr. 16.03 2009.

Status 16.03 2009

 

Projektet har fra den 1.12.2008 og til nu gennemgået følgende milepæle:

1. Identifikation af kilder og høstning af metadata fra leverandører til beta 0.1
2. Identifikation af relationer mellem kildernes metadata
3. Identifikation af facetter og af rankeringsmekanisme
4. Design af en række og implementering af webservices for søgning og deres tilhørende WSDL og eksempelklienter
5. Design og implementering af importsystem
6. Proof of Concept af de valgte komponenter: Lucene, Compass, SOLR, Fedora Commons, mv.

 

Kildegruppen har identificeret og hjemtaget data fra følgende kilder:

  • Ebsco
  • Ebrary
  • Forfatterweb
  • Faktalink
  • Materialevurderinger
  • Artikelbasen
  • Bonanza (DRs arkiv)

Desuden har begge partnerbiblioteket leveret deres katalog til brønden. Gruppen arbejder videre i tæt samarbejde med det nationale licenskontor for at få adgang til data fra de leverandører, der er skrevet aftale med.

Relationerne mellem de enkelte kilder er beskrevet på felt-niveau.

 

Værktøjskassen er ny og implementeringen påbegyndt men ikke færdiggjort. Det forventes at relationerne i mellem data er implementeret i næste version 1. juni.

 

Facetter er beskrevet og delvist implementeret. Arbejdet med at få facetterne finpudset fortsættes. Men så længe der kommer nye kilder ind i brønden, vil der opstå nye ønsker og krav til facetteringen, så der kan her ikke angives nogen endelig slutdato.

 

Hvad angår rankering er dette arbejde ikke nået så langt, som vi havde håbet. Diskussionen forsætter og implementeringen vil fortsætte iterativt. Dokumentation bliver offentliggjort. Der bliver mulighed for at kunne tilpasse den til lokale forhold.

 

Webservices med tilhørende WSDL er beskrevet. Lige nu er følgende services beskrevet:

  • Søgning;  Register skan; Forside mv. (ADDI); Simpel stavekontrol; Query Suggest (Auto complete)
  • Query Expander (Mente du?); Andre Der Har Lånt; Adgangskontrol og rettigheder; Udlånsdata/status

Der er udviklet og implementeret et importsystem, som kan transformere forskellige kilders metadata til et XML-format (MarcExchange), således at brøndens metadata har en ensartet struktur. Indtil videre er der færdiggjort import af content i følgende formater: PDF og XML (multible varianter), hvorfra der automatisk kan genereres metadataposter. Dette spor vil vi forfølge på alle contentområder.

 

Næste version

Projektet skal udvikle en Beta-2 udgave til 1.juni. I denne fase vil projektet fokusere på at få færdiggjort mekanismerne som beta-1 har startet på. Her skal især nævnes følgende områder:

  • Værkvisning og relationer; Rankering; Facetter; Vis formater; Automatisk opdatering af kilder via høstning/upload af data
  • Håndtering af ejermarkering af data

Projektet haft brug for en proxy server til håndtering af viderestilling til fuldtekstdokumenter. Denne proxyserver vil blive integreret i VIP-basen og vil derefter blive stillet til rådighed for den danske biblioteksverden, som så kan gøre brug af den til håndtering af de nationale licenser og lokale licenser.

 

Version 1.0 af brønd.TING

Forventes sat i drift omkring 1. september. Version 1.0 forventes at indeholde alle ovennævnte funktioner i en driftsklar udgave inkl. først  version af en databrønd for folkebiblioteker.

 

DBC vil udvikle klienter til forskellige platforme (WWW, mobiltelefoner osv.).

 

Der skal udvikles systemer til at forskellige kilder kan leveres til brønden og derefter gennemgå en transformering til MarcExchange og leveres tilbage til lokalt brug.

 

_______________________________________________________________________________________________________

Status 02.02 2009

Af Rolf Madsen, Informationsarkitekt KKB

 

Der har i de sidste par måneder været en heftig aktivitet blandt parterne bag TING konceptet om at skabe rammerne for samarbejdet, afstemme ønske og forventninger, påbegynde indekseringen af kilder og opbygningen af brønd.TING samt lave en prioritering, der er realistisk i forhold til tidsplanen.

Den 1. december afholdt vi den første fælles workshop, hvor medarbejderne fra ÅKB, DBC og KKB, der er tilknyttet kilde.TING, brønd.TING, transaktions.TING og mellem.TING, for første gang mødte hinanden i de grupper, der udgør den praktiske del af samarbejdet.

 

Grafisk præsentation af brønd.TING 

Fuld størrelse

 

Arbejdsgrupperne

De tre grupper der er oprettet omfatter:

 

Datakildegruppen

Datakilderne i kilde.TING, som vi ønsker at kunne trække ud af brønd.TING via mellem.TING, skal identificeres, udvælges og indekseres.

 

Facet-, klynge-, relevans- og feedbackgruppen

Relationerne og sammenhænge imellem de data, der skal indgå i eller berige søgeresultatet, skabes i brønd.TING.
Søgegrænsefladegruppen De webservices, der udgør snitfladen/APIen i mellem.TING, skal beskrives, så bibliotekernes udviklere af brugergrænseflader kan trække de informationer, der skal placeres i brugergrænsefladerne, fra brønd.TING.

 

Tidsplanen

Til marts forventer vi at have beta-versionen af brønd.TING med indekserede data og en søgegrænseflade med rankering, facetter, klynger og relationer baseret på Solr, samt mellem.TING med webservices til udtræk af information klar til test. Til august udgives version 1.0 af TING i et open source community og der åbnes dermed for at andre biblioteker eller interesserede parter kan benytte TING og bidrage til konceptet og vi vil samtidig fremvise de første præsentations.TING, det vil sige brugergrænseflader, der er baseret på arkitekturen i brønd.TING og mellem.TING

 

 

Handlinger tilknyttet webside