Open source baseret sektorløsning til professionshøjskolerne

14.01 2010

Pressemeddelelse: Danmarks 7 professionshøjskoler har indgået aftale med DBC om en samlet biblioteksløsning. Løsningen bygger på DBCs open source baserede systemudvikling.

Danmarks 7 professionshøjskoler har indgået aftale med DBC om en samlet biblioteksløsning. Løsningen bygger på DBCs open source baserede systemudvikling.

 

Når de studerende på ét af de 82 biblioteker under Danmarks 7 professionshøjskoler
i fremtiden søger i professionshøjskolernes informationsressourcer, behøver de ikke længere dele deres søgning mellem skolens traditionelle biblioteksdatabase og Internettets søgemaskiner.

 

I sektorløsningen indgår nemlig, at Professionshøjskolerne etablerer deres egen databrønd, der uafhængigt af medier integrerer alle informationskilder og præsenterer ét samlet, relevant sæt af materialer og links.

 

I praksis betyder det både en stor berigelse og kvalificering af den studerendes videnindsamling og studiearbejde og et farvel til de traditionelle barrierer mellem de klassiske biblioteksdatabaser og Internettet.

 

Professionshøjskolernes databrønd anvender DBCs Open Search søgeteknologi - En teknologi, hvis styrke er, at informationsressourcer, metadata og digitale objekter relateres til hinanden og præsenteres efter type (Integrated search) – og at søgningen på lidt længere sigt også vil række ud over databrøndens egne kilder med samtidig søgning i relevante kilder udenfor brønden (Federated search).

 

Første fase af sektorløsningen til professionshøjskolerne er Integra, DBCs nuværende bibliotekssystem.

 

I 2010 etableres professionshøjskolernes databrønd med Open Search teknologien.

 

I takt med at de seks øvrige hovedprojekter i DBCs open source baserede biblioteksløsning: Open Resource Sharing, Open Catalog, OLS Netpunkt, Open Management, Open Acquisition og Open Circulation, færdigudvikles vil de blive integreret i sektorløsningen, så den kommer til at udgøre en fuld open source baseret biblioteksløsning i serviceorienteret arkitektur.

 

Sektorløsningen dækker:

Professionshøjskolen University College Nordjylland
Professionshøjskolen VIA University College
Professionshøjskolen Lillebælt University College
Professionshøjskolen Syddanmark University College
Professionshøjskolen Sjælland University College
Professionshøjskolen Metropol
Professionshøjskolen UCC, University College

 

Sektorløsningen for de 7 professionshøjskoler omfatter 82 biblioteker.

For yderligere information kontakt:

Peter Rubeck
Biblioteksleder
Professionshøjskolen   
University College
Nordjylland
pro@ucn.dk
72 69 03 50

Heddi Mortensen
Direktør
Markedsafdelingen   
DBC as
hm@dbc.dk
44 86 77 17

Otto Jensen
Markedskonsulent
Markedsafdelingen
DBC as
otj@dbc.dk
44 86 79 39

 

Baggrundsinformation


Baggrunden for DBCs Open Library Strategy er visionen om at understøtte bibliotekernes indsats for at styrke vidensamfundet gennem nyudvikling og fremtidssikring af den bibliografiske og it-mæssige infrastruktur i Danmark.

 

Nøgleordene i DBCs Open Library Strategy er open source, åbne standarder, serviceorienteret arkitektur, avanceret søgeteknologi og databrøndteknologi.

 

I IT-arkitekturmæssig forstand betyder databrøndteknologien sammen med en serviceorienteret arkitektur, at brugeren kan nøjes med en browser, mens al funktionalitet, selv den funktionalitet, som bruges mest intensivt og kræver høj driftseffektivitet og ultrakorte svartider, kan administreres, driftsafvikles og vedligeholdes i fælles konsoliderede driftsmiljøer.

 

Handlinger tilknyttet webside