Bibliotek.dk linker til leksikon artikler i Gyldendals Store Danske

14.01 2010

Pressemeddelelse: Når man søger i bibliotek.dk, er der nu god mulighed for, at man får tilbudt at hoppe direkte videre til uddybende læsning i en artikel fra Gyldendals online encyklopædi Store Danske. I al fald hvis man anvender et søgeord, der peger på én af de omkring 29.000 henvisninger, som bibliotek.dk har til Store Danske artikler.

Når man søger i bibliotek.dk, er der nu god mulighed for, at man får tilbudt at hoppe direkte videre til uddybende læsning i en artikel fra Gyldendals online encyklopædi Store Danske. I al fald hvis man anvender et søgeord, der peger på én af de omkring 29.000 henvisninger, som bibliotek.dk har til Store Danske artikler.

 

Samarbejdet mellem bibliotek.dk og Store Danske baserer sig på en aftale mellem Gyldendal og Styrelsen for Bibliotek & Medier. Det betyder, at bibliotek.dk’s mere end 50.000 ugentlige besøgende nu får endnu flere muligheder for at hente viden direkte på nettet. Bibliotek.dk linker udover til artikler i Store Danske til omkring 600.000 netdokumenter.

Har du lyst til at se et eksempel på hvordan et link til Store Danske ser ud i bibliotek.dk og er du samtidig ikke helt på det rene med hvad begrebet ”kryoøkologi” dækker over, så gå ind på www.bibliotek.dk, skriv ”kryoøkologi” i fritekstfeltet og klik dig frem til svaret.

 

Fakta

Bibliotek.dk er bibliotekernes fælles webportal til at søge og bestille bibliotekernes materialer.
Bibliotek.dk finansieres af Styrelsen for Bibliotek & Medier og udvikles og drives af DBC as.

Se også bibliotek.dks presserum og bibliotek.dks blog.



Kontakt vedr. bibliotek.dk


Styrelsen for Bibliotek & Medier
Chefkonsulent Leif Andresen
lea@bibliotekogmedier.dk
33 73 33 54


DBC as
Produktchef Kirsten Larsen
kl@dbc.dk
44 86 86 57

Handlinger tilknyttet webside