Danbib udviklingsplan 2010

12.01 2010

Danbib udviklingsplan 2010

OLS - Open Library Strategy | Open Resource SharingOpen Catalog  | Open Holdings | Open Search | Open Netpunkt | Open source | Standardisering og åbne grænsesnit | Udviklingsplan for DanBib, netpunkt og Z-punkt | Baser og data fra andre lande | Netpunkt | Biblioteksvejviser | Danbib på Netpunkt | Søgning – skanning – søgehistorie | Visning - sortering | Kurv-print | Bestilling |

 

 

Danbib udviklingsplan har været til høring fra 16.11 2009 til 2.12 2009, og har - sammen med bibliotek.dk udviklingsplanen - været behandlet i møde med lederfora den 3.12 2009.

 

Nedenstående er den reviderede plan efter høring og møde.

 

OLS – Open Library Strategy

Den teknologiske udvikling af DanBib fortsætter i 2010 med udgangspunkt i OLS – Open Library Strategy. OLS betyder først og fremmest implementering af en serviceorienteret arkitektur (SOA), anvendelse og udvikling af åbne standarder overalt samt tilslutning til Open Source Communities.

På udvalgte områder som fx søgemotor, biblioteksvejviser og lånesamarbejde har der altid været udviklings- og driftsrelationer og dermed samfinansiering mellem DanBib og bibliotek.dk. I kraft af OLS udvikles nu en række services og funktioner som vil føre til endnu flere og tættere relationer mellem DanBib og bibliotek.dk.

Med den serviceorienterede arkitektur vil bibliotekerne og andre interesserede også få mulighed for at implementere OLS-services og -funktioner i egne løsninger. Også Open Source strategien vil give bibliotekerne nye muligheder.
Det fører til, at det i de kommende år vil være naturligt at samtænke udviklingsplaner, finansiering og organisation omkring bibliotekernes infrastruktur.


Open Resource Sharing

Det første og meget synlige resultat af OLS bliver OpenRS, dvs. fremtidens services i lånesamarbejdet – og dermed afløseren for det nuværende bestilsystem ("BOB")  Første version af det nye bestilsystem (medio 2010) vil afløse BOB-systemet som den kendes i dag, samtidig med at et antal nye webservices stilles til rådighed for bibliotekerene, fx Holdings Service (hvilke biblioteker har dette materiale) og Automatic ILL Service (hvem kan hurtigst levere dette materiale). Senere versioner af OpenRS webservices vil også kunne implementeres i bibliotekernes egne løsninger til administration af lånesamarbejdet.


Open Catalog

Et andet centralt projekt i OLS er OpenCatalog. Projektet kan ses som udviklingen af den næste version af DanBib-basen. Der er i bibliotekerne fokus på bl.a. ressourceindsatsen til at vedligeholde lokale kataloger og på hurtigere synlighed i DanBib. Projektet forholder sig til såvel fremtidig datamodel som dataflow til og fra DanBib og mulighederne for at anvende DanBib-basen som lokalkatalog. Væsentlige målsætninger for projektet er:

  • tilbud om automatisk berigelse af egne poster ud fra andre data i DanBib-klyngen
  • tilbud om direkte oprettelse af poster i DanBib via en DanBib-katalogiseringsfunktion med parallel overførsel til den lokale katalog
  • tilbud om at anvende biblioteksafgrænset del af DanBib-basen som lokalkatalog

SACS – Selection, Acquisition and Cataloging Services (tidligere: DanBib som ægte fælleskatalog)

I 2009 gennemførtes et analyseprojekt i Deff-regi om mulighederne for at anvende DanBib som ægte fælles katalog, herunder ny datamodel, automatisk postberigelse og direkte inddatering til DanBib. Projektet har i høj grad inspireret OpenCatalog projektet.

 

Open Holdings

En væsentlig forudsætning for at postoprettelser direkte i DanBib via en DanBib-katalogiseringsfunktion kan ske rationelt er at der i samme proces kan oprettes tilknyttede beholdningsdata. Projektet OpenHoldings er et nyt OLS-projekt og kan ses som en udvidelse af DanBibs lokaliseringsregister. Projektet har til formål at etablere services, der understøtter oprettelse, lagring, vedligeholdelse og udveksling af beholdningsdata.

 

Open Search

Open Search er et afgørende projekt i OLS. Kort fortalt omfatter projektet alt lige fra søgemotor til dataindhold/databrønd. Projektet stiller bl.a. krav til et bedre og bredere dataindhold i DanBib. Der arbejdes fortsat på flere områder:

  • Bibliotekernes indberetning – fokus på indberetning af elektroniske tidsskrifter og andre elektroniske ressourcer, som bibliotekerne stiller til rådighed
  • Data fra andre datakilder, fx vedr. forskning, kulturarv, film og TV
  • Øget data- og lånesamarbejde med nordiske biblioteker
  • Supplerende indhold knyttet til den enkelte post, bl.a. forsider, indholdsfortegnelser, data fra DBC’s webindekser og forlagsinformation
  • Supplerende indhold knyttet til den enkelte post i form af brugergenereret indhold (ratings, tags og anmeldelser) samt brugerspor

Et væsentligt spin off af udviklingsarbejdet er formidlingsplatformen DBC Databrønd, der er klar som produkt i 2010.

 

Open Netpunkt

Netpunkt vil fortsat være brugergrænsefladen til DanBib, og Netpunkt vil således binde de OLS-services sammen der afløser den nuværende infrastruktur i DanBib. Da OLS-services også kan anvendes sammen med lokale systemer, er det naturligt at tænke Netpunkt som biblioteksansattes grænseflade, ikke blot til fælleskatalogen men også til det lokale bibliotekssystem. Projektet OpenNetpunkt har til formål at udvikle grænsesnit der muliggør denne tænkning.

 

Open Source

Der arbejdes videre med udgangspunkt i at DBC etablerer et OS Community omkring DanBib software. Communitiet skal indeholde alle nødvendige redskaber og dokumentation, herunder licensforhold, videredistribution, fejlhåndtering, versionsstyring og support. Vi forventer at starte med Open Search og Open RS.

 

Standardisering og åbne grænsesnit

Standardisering er uændret en fast DanBib udviklingsaktivitet. For 2010 forventer vi fortsat at arbejde med standardisering vedr. grænsesnit til forskellige services i takt med behovet i Open Library Strategy. Dette indebærer blandt andet implementering af nationale og internationale XML-formater samt konvertering mellem danMARC2 tegnrepertoiret og Unicode. Grundlaget herfor er skabt i 2009.

 

Udviklingsplan for DanBib, netpunkt og Z-punkt

Her nævnes en række større og mindre forbedringer som søges gennemført i løbet af 2010 inden for DanBib-licensens rammer. Nye projekter som er vigtige for bibliotekerne kan ændre på prioriteringen. Interne projekter fremgår ikke af oversigten, ej heller bibliotek.dk-projekter, som medfinansieres af DanBib.

 

Baser og data fra andre lande

 

WorldCat

Samarbejdet med OCLC om WorldCat er nu etableret med genbrug af katalogdata fra WorldCat og eksport af DanBib til WorldCat. Samtidigt er antallet af danske biblioteker, som indgår direkte som långivende (forsknings)biblioteker i OCLC's ResourceSharing-samarbejde, udvidet fra 1 til 10.

 

De næste delprojekter er upload af visse VIP-vejviserdata til WorldCat Registry og etablering af en krydsreferenceliste mellem DanBib og WorldCat. Dernæst følger løbende ajourføring af WorldCat fra DanBib samt eksport af periodikabeholdninger til WorldCat. Vi vil desuden foreslå OCLC at der etableres en nyhedsovervågning i WorldCat og ArticleFirst.

DanBib-arbejdet koordineres med Deff-projektet: Danske biblioteker i WorldCat, som indeholder flere delprojekter vedr. det fremtidige samarbejde med OCLC.

 

SVUC

I SVUC-regi (Scandinavian Virtual Union Catalog) arbejdes der med en udvidelse af sambejdet til at omfatte fjernlån. Der foreligger en skitse til en fjernlånsinfrastruktur, NRSI (Nordic Resource Sharing Infrastructure), som vil blive præsenteret på fjernlånskonferencen i Helsinki efteråret 2010. Første trin indebærer etablering af en fælles virtuel biblioteksvejviser.

Når den er på plads, kan der gås videre med etablering af bestillingsservices.

 

NOSP-data

Data fra NOSP er senest opdateret i februar 2005 og giver derfor større og større problemer, både med hensyn til forældede beholdningsdata og fejlagtige biblioteksoplysninger. De meldinger DBC har fået, tyder på at man ønsker dataene i Danbib (selvom de er delvist forældede). En advarsel søges placeret ved posterne.

 

Færøerne, Grønland, Sverige, Norge, Finland, Island

Indtil den skandinaviske virtuelle katalog er en realitet: poster fra folkebiblioteket i Torshavn er kommet ind i DanBib. Gegnir (den islandske nationale katalog) er på vej som selvstændig base på netpunkt og z-punkt (som Bibsys og Libris).

 

Netpunkt

 

Biblioteksvejviser

Styrelsen for Bibliotek & Medier ønsker at udvide vejviseren på Netpunkt med diverse data fra deres Bibbas-base, så Bibbas kun bruges internt i styrelsen. Når det er på plads, vil vejviseren få nye data; formentlig dermed også flere visformater.

 

Danbib på Netpunkt

 

Søgning – skanning – søgehistorie

En række muligheder for forbedringer af funktioner:

  • Mulighed for at gemme søgninger fra gang til gang.
  • Mulighed for søgning inden for en base (”brugerdefineret base)
  • Flere kombinationsmuligheder i Søgehistorie
  • Flere kombinationsmuligheder fra skan

Visning - sortering

Forslag til nye muligheder/forbedringer:

  • Link til forsider
  • Link til SB-kopibestil (Visning i posterne at dette er en af de artikler/tidsskrifter hvor gratis, elektronisk kopi kan bestilles på Statsbiblioteket (kopiering af funktion fra bibliotek.dk))
  • Mulighed for at se kort og langt format på én gang
  • Mulighed for sortering efter flere kriterier fx sortering efter opstilling

Kurv-print

Kurvformater skal kunne afvige fra visformater fx uden lokalisering i standard selvom man definerer dem til at vises på skærmen.

Udskriv fra skærm (ikke omvej via kurv)

 

Service for læsekredse

Læsekredse er en stor succes i bibliotekerne som giver meget arbejde med fremskaffelse af sæt. Vi forsøger at hjælpe i dette arbejde med følgende tiltag:

  • mulighed for indberetning af eksisterende ”klassesæt” (formentlig primært overbygningsbiblioteker)
  • mulighed for ”multibestil” – fx: find 20 tilgængelige eksemplarer af denne

Bestilling


Automatisk fjernlån i DanBib:

  • Vis hurtigste leverandør af dette materiale, men man vælger selv hvor man bestiller
  • Aflever bestilling (evt. flere på samme materiale, jfr. service for læsekredse) og lad systemet bestille hos den hurtigste leverandør(er)

Standardisering af periodikabeholdningsoplysninger

Hvis bestilling af periodika og artikler skal kunne automatiseres, kræver det at beholdningsdata er standardiserede. Det kræver for folkebiblioteker at beholdningsdata oplyses og gemmes på en ny måde, for forskningsbibliotekerne at de indberettes som formatet foreskriver. Under alle omstændigheder vil det være en forbedring at kunne begrænse visning af tidsskriftlokaliseringer til de biblioteker der har en bestemt årgang af et tidsskrift. I forbindelse med bibliotek.dk-udviklingsplan 2010 har DBC sammen med Styrelsen for Bibliotek & Medier fremsat et forslag. Se nærmere i bibliotek.dk-udviklingsplanen.

Der arbejdes videre med dette.

 

Bestilling af et bestemt bind

Det gøres muligt også at vælge bind når et flerbindsværk er formateret i 248, og biblioteket ikke modtager bestilling via z39.50. Det er lavet i bibliotek.dk, men ikke i Netpunkt.

 

Skaf

Forespørgselsblanketten ændres så den tager højde for de forskellige databehov hvis det er en monografi eller et periodikum.

 

Info-bib

Udbygning og revision af hvilke data der vises.

 

Begrænset udlån

Biblioteker med begrænset udlån (på biblioteksniveau – ikke på postniveau) giver både i bibliotek.dk og DanBib visse problemer. DBC og Styrelsen for Bibliotek & Medier er i gang med en gennemgang af konsekvenser og anbefalinger i forhold til bibliotekerne. Reaktionerne på informationen må vise om der skal laves ændringer i forhold til nuværende praksis.

 

 

Handlinger tilknyttet webside