Videre til indhold | Videre til menunavigation

Sektion

Søg
Du er her: Forside » Nyheder » Webservices bliver en del af Danbib-licensen
Personal tools

Webservices bliver en del af Danbib-licensen

Fra 2016 får bibliotekerne mere for Danbib-licensen, når abonnementet på ’Andre der har lånt’ og 'VoxB' ophører og lægges ind under den årlige Danbib-betaling.

Webservices bliver en del af Danbib-licensen

 

Fra 2016 får bibliotekerne mere for Danbib-licensen, når abonnementerne på ’Andre der har lånt’ og 'VoxB' ophører og lægges ind under den årlige Danbib-betaling.

 

Releaseplan 2016, som beskriver udviklingen af den nationale biblioteksinfrastruktur, som DDB bestiller hos DBC, er godkendt og publiceret.

Blandt projekterne er de to webservices: ’Andre der har lånt’ (ADHL) og 'VoxB'.

ADHL giver brugeren inspiration til andre materialer i lånesituationen, mens VoxB opsamler og formidler brugerskabte anmeldelser, ratings og tags af materialer.

Med Releaseplan 2016 bliver de begge en del af Danbib- og bibliotek.dk-udviklingen og kommer til at indgå i Danbib-licensen.

ADHL bliver videreudviklet, så den, udover de fysiske materialer, også viser digitale materialer, andre brugere har lånt.

VoxB bliver i 2015 analyseret med henblik på at vurdere, om der skal udvikles en ny version. Det vil i givet fald komme ind som et forslag til nyt projekt i 2016-planen.

ADHL og VoxB er eksempler på, hvordan man kan skabe bedre service til brugerne og bedre formidling af bibliotekernes materialer ved at opsamle og bruge adfærdsdata. Begge services blev etableret i 2009 i et samarbejde mellem DBC, folke- og forskningsbiblioteker.

Nu indgår ADHL som en del af datascience- og søgeprojekterne, som er indeholdt i både Releaseplan 2015 og Releaseplan 2016. De har blandt andet til formål at undersøge, hvordan brugeroplevelsen kan beriges via opsamling, analyse og brug af mange typer data, fra klassiske bibliografiske metadata til adfærdsdata, brugerskabte data og sociale medier.

De fire overskrifter i Releaseplan 2016 er:

  • Sammenhæng mellem fysisk og digitalt indhold
  • Berigelse af brugeroplevelsen
  • Søgning
  • Konsolidering af infrastrukturen

Se Releaseplan 2016 og læs om projekterne.