Videre til indhold | Videre til menunavigation

Sektion

Søg
Du er her: Forside » Nyheder » Nyt filmunivers til biblioteksbrugerne
Personal tools

Nyt filmunivers til biblioteksbrugerne

Pressemeddelelse 11.01.17 Filmstriben med store billeder og mulighed for at lave lister og give stjerner.

 

Pressemeddelelse 11. januar 2017:

Filmstriben

Det er en helt ny visuel oplevelse, der fra 10. januar møder de 55.000, der hver uge besøger bibliotekernes streamingtjeneste Filmstriben på filmstriben.dk.

Billeder har fået en langt mere fremtrædende rolle på sitet, og der er gjort mere ud af inspiration – blandt andet i form af lister med anbefalinger og temaer. Som noget nyt kan man oprette og dele lister over film, give stjerner og føje film til sine favoritter. Favoritter bruger Filmstriben til at anbefale dig lignende film. Ratings fra det internationale Filmsite IMDb vises og opdateres løbende.

Se mere på filmstriben.dk

Billedmateriale kan hentes her: http://www.dbc.dk/produkter-services/digitale-indholdstjenester/pr-materialer-til-filmstriben-lan-film-fra-biblioteket. Desuden må der ifm. presseomtale gerne bruges skærmdump af sitet.

Kontakt

Peter Danelund, Produktchef digitale indholdsprodukter, DBC as på mail pd@dbc.dk eller mobil: 40 16 78 06, eller filmredaktør på Filmstriben Lone Rasmussen på mail lr@dbc.dk eller mobil: 61 10 31 82.

Om Filmstriben

Siden 2009 har folkebibliotekernes brugere kunnet se film hjemmefra via filmstriben.dk. Alle kommuner i landet anvender Filmstriben i biblioteksformidlingen. Der ligger i dag mere end 2.500 spillefilm, kort- og dokumentarfilm på sitet, som drives og udvikles af Dansk BiblioteksCenter (DBC) i tæt samarbejde med bibliotekerne. Det er forskelligt fra kommune til kommune, hvor mange film borgeren kan se pr. måned.

Filmene på Filmstriben udvælges efter samme principper som bibliotekernes øvrige materialer, dvs. ud fra bibliotekslovens krav om kvalitet, alsidighed og aktualitet. Man finder dermed mange europæiske kvalitetsfilm og filmtitler, det kan være vanskeligt at finde på de kommercielle tjenester. Filmene kan streames på computer samt på iPhone og iPad med appen ’Filmstriben Next’. En Android-app er på vej, ligesom det senere på året vil blive muligt at Chrome-caste.