Videre til indhold | Videre til menunavigation

Sektion

Søg
Du er her: Forside » Nyheder » Ny platform konsoliderer og fremtidssikrer bibliotekernes infrastruktur
Personal tools

Ny platform konsoliderer og fremtidssikrer bibliotekernes infrastruktur

DBC nyhed udsendt den 23.06 2016: I går, den 22. juni 2016, er DBC’s leverance af Den åbne platform blevet godkendt i DDB. Det drejer sig om et helt nyt lag i arkitekturen, som styrker bibliotekernes infrastruktur på en række områder.

I går, den 22. juni 2016, er DBC’s leverance af Den åbne platform blevet godkendt i DDB. Det drejer sig om et helt nyt lag i arkitekturen, som styrker bibliotekernes infrastruktur på en række områder.

Den åbne platform grafik

Den åbne platform konsoliderer infrastrukturen med et nyt fælleslag i arkitekturen, og gør det lettere at bygge nye apps og grænseflader til bibliotekerne.

Den nationale infrastruktur består kort fortalt af databrønd og et antal webservices. Hidtil har det været en større opgave at udvikle nye grænseflader eller apps ovenpå denne infrastruktur. Det krævede et godt domænekendskab, og hver enkelt grænseflade skulle indeholde en større mængde kode, som muliggjorde udvekslingen med webservicerne.

Samler basale funktioner i fælles lag

Den åbne platform indfører et abstraktionslag i infrastrukturen, hvorpå man smidigt kan udvikle mobilvenlige grænseflader og apps. Al den bagvedliggende logik, som tidligere skulle bygges forfra i hver enkelt grænseflade, er nu samlet i det nye lag, som er fælles for alle biblioteker. Derved kan grænsefladerne bygges tyndere og med fokus på design og brugeroplevelse i stedet for den basale, bagvedliggende funktionalitet. Det gør det nemmere for eksterne leverandører at løse opgaver for bibliotekerne, for eksempel at bygge en midlertidig hjemmeside til en kampagne.

Samtidig betyder Den åbne platform, at løbende videreudvikling og forbedring af de grundlæggende funktioner kun skal laves et sted, hvorved de slår igennem i alle grænseflader, som er koblet på platformen. Det er mere rationelt, og øger synergien i bibliotekernes digitale udvikling.

Den åbne platform er en leverance i projektet Mobil søg, og er særligt gearet til den mobile udvikling.

Biblo.dk bruger Den åbne platform

Biblo.dk, bibliotekernes nye digitale univers til store børn og tweens, er allerede koblet på platformen. Biblo er i sig selv en meget tynd applikation, som ikke gør ret meget andet end at sende forespørgsler videre og data retur fra blandt andet den underliggende community-service og Den åbne platform. Denne måde at bygge arkitekturen op af mindre brikker, gør det nemmere at opdatere og forny de enkelte lag i takt med brugernes behov og den teknologiske udvikling, og at lokalisere og rette fejl.

Den næste i rækken er den nye fælles app til bibliotekerne, som DDB sender i udbud til efteråret.

Fakta om Den åbne platform

Den åbne platform er udviklet under projektet Mobil søg, som var en del af releaseplan 2015, og herudover medfinansieret af DDB-midler. DDB er på vegne af den fælles bibliotekssektor bestiller af projektet, som er udviklet og leveret af DBC.

Et uvildigt evalueringsfirma har efter leveringen kvalitetssikret platformens arkitektur, vedligeholdelsesegnethed og udvidelsesmuligheder og i den forbindelse bl.a. rost løsningen for at være nem at tilgå for andre udviklere.

Vil du vide mere?

DDB og DBC inviterer til informationsdag om Den åbne platform den 6. september 2016.
Du kan se program og tilmelde dig her.