Videre til indhold | Videre til menunavigation

Sektion

Søg
Du er her: Forside » Nyheder » Lad os gå sammen om nye digitale biblioteksoplevelser
Personal tools

Lad os gå sammen om nye digitale biblioteksoplevelser

DBC nyhed publiceret den 30. januar 2017: DBC har igangsat en innovationsproces, som skal understøtte bibliotekernes synlighed og appeal på nettet. Til Bibliotekschefforeningens Årsmøde lægger vi op til at skabe et fællesskab om realisering af idéerne.

Lad os gå sammen om de nye digitale biblioteksoplevelser

DBC har igangsat en innovationsproces, som skal understøtte bibliotekernes synlighed og appeal på nettet. Til Bibliotekschefforeningens Årsmøde lægger vi op til at skabe et fællesskab om realisering af idéerne.

Mange bibliotekers erfaring peger i samme retning: Bibliotekerne gør det godt men taber brugere på den digitale front. En front, som rykker frem i takt med, at nye generationer af digitale indfødte kommer til.

I 2016 satte DBC et innovationsprogram i søen for at gå i dybden med studier af digitale brugeres adfærd og behov, når de opsøger viden og oplevelser på nettet. Udgangspunktet var, at den nationale biblioteksinfrastruktur skal blive ved med at være relevant, forklarer programleder Christian Ertmann-Christiansen:

”DBC leverer jo den nationale biblioteksinfrastruktur, så derfor syntes vi, det var vigtigt at se på, hvordan infrastrukturen også i fremtiden understøtter bibliotekerne i samfundet og kan klare sig i konkurrencen om den digitale brugers opmærksomhed.”

Fælles udfordring – fælles udvikling

Resultatet af kvalitative interviews og anden research dannede baggrund for en intens idéudviklingsfase. Det har resulteret i over tredive koncepter på tegnebrættet, fra lavthængende frugter til langsigtede visioner.

Christian Ertmann-Christiansen håber nu, at bibliotekerne vil være med til at realisere koncepterne for nye biblioteksoplevelser, gerne i form af deciderede partnerskaber.

”En ting er alle de gode ideer. Nu skal de kvalificeres i dialog med brugere, biblioteker, DDB og andre public service-aktører. Enkelte af koncepterne er allerede ved at blive koblet sammen med projekter, hvor biblioteker og vi har tænkt i samme baner.”

Bliv klogere på chef-årsmøde

Som optakt til Bibliotekschefforeningens Årsmøde den 9.februar vil Christian Ertmann-Christiansen sammen med Direktør for strategi & innovation Bo Weymann om formiddagen fortælle om DBC’s arbejde med brugerdrevet innovation og invitere til en snak om, hvordan der bedst kan etableres udviklingsfællesskaber og partnerskaber, der kan bidrage til at styrke bibliotekernes synlighed på nettet.

 

Bibliotekschefforeningens årsmøde og generalforsamling finder sted den 9. og 10. februar 2017 på Munkebjerg Hotel i Vejle.