Videre til indhold | Videre til menunavigation

Sektion

Søg
Du er her: Forside » Nyheder » Erfaren projektleder med forretningsforståelse
Personal tools

Erfaren projektleder med forretningsforståelse

Stillingsopslag: Som projektleder i DBC får du ansvar for at lede både store og mindre it-projekter og være med til at udvikle og gennemføre projekter med det aftalte kvalitetsniveau og til den aftalte tid og økonomi – ofte i samarbejde med vores kunder. Frist for ansøgning: 12. juni 2015.

Erfaren projektleder med forretningsforståelse

Som projektleder i DBC får du ansvar for at lede både store og mindre it-projekter og være med til at udvikle og gennemføre projekter med det aftalte kvalitetsniveau og til den aftalte tid og økonomi – ofte i samarbejde med vores kunder.

 

Stillingen kræver, at du kan manøvrere i en politisk styret organisation og skabe tæt og konstruktivt samarbejde med både interne og eksterne interessenter.

Du får brug for din tekniske indsigt, dine analytiske kompetencer, din forretningsforståelse og din evne til at skabe resultater.


Dine kompetencer

Vi forventer, at du:

  • har erfaring som projektleder med ansvar for it-udviklingsprojekter
  • har en it-relevant kandidatgrad
  • holder dig orienteret om teknologiske trends og forstår at vælge det væsentlige
  • har erfaring med agile projekter (scrum)
  • evner at finde ind til kernen i en problemstilling
  • kan danne dig et overblik og videreformidle det til topledelse, projektdeltagere og kunder
  • skaber resultater gennem en engagerende og motiverende tilgang til kolleger og samarbejdspartnere
  • har interesse for – og evt. erfaring med – porteføljestyring
  • er fleksibel og kan se dig selv i en supplerende rolle som product owner i vores scrumorganisation.

Det vil være et plus, hvis du har erfaring med offentlige projekter – gerne, men ikke nødvendigvis, fra biblioteksverdenen.

Som person er du ambitiøs, udadvendt og god til at præsentere og kommunikere. Du er initiativrig og trives med at arbejde sammen på tværs af forskellige fagligheder for at skabe løsninger, der opfylder vores kunders behov.


Spørgsmål

Hvis du har spørgsmål, kan du kontakte leder af Produkter og services, Bente Schade Poulsen, på bsp@dbc.dk eller tlf. 22 35 35 12.


Søg stillingen

Vi planlægger at afholde samtaler i uge 25-26. Send din ansøgning til personalekontoret@dbc.dk senest fredag den 12. juni 2015.


DBC tilbyder

DBC er en fremsynet virksomhed med 150 medarbejdere, hvis hovedopgave er at drive og udvikle bibliografisk og systemmæssig infrastruktur til bibliotekerne i Danmark. Vi spænder over alle facetter af biblioteks- og it-faglig knowhow og leverer løsninger, der strukturerer og formidler viden, primært rettet mod kultur- og undervisningssektoren.

Vi har særdeles høj medarbejdertilfredshed med både fysisk og psykisk arbejdsmiljø og lægger vægt på gode relationer, social ansvarlighed og personlig og faglig udvikling.

Arbejdstiden er 37 timer ugentligt, inkl. frokost. Vi har gode ansættelses- og arbejdsvilkår med pensionsordning, uddannelsesmuligheder, fem ugers ferie samt fem feriefridage, kantineordning, motionsrum mm. Ansættelsen sker i henhold til indgåede overenskomster. Starttidspunkt efter aftale.