Videre til indhold | Videre til menunavigation

Sektion

Søg
Du er her: Forside » Nyheder » Elev med speciale i it-support
Personal tools

Elev med speciale i it-support

Du vil få et spændende og udfordrende job og være med i en virksomhed, der udvikler og driver en række it-produkter, som understøtter de danske bibliotekers opgaver, bl.a. udlånssystemer, fælles database, bibliotek.dk, Filmstriben m.m. (22.01.18)

Elev med speciale i it-support

DBC A/S søger en fagligt dygtig it-supportelev. Du har bestået dit grundforløb, og er sandsynligvis blandt de bedste. Søg derfor stillingen hos os – og byg videre på dit talent.

Du vil få et spændende og udfordrende job og være med i en virksomhed, der udvikler og driver en række it-produkter, som understøtter de danske bibliotekers opgaver, bl.a. udlånssystemer, fælles database, bibliotek.dk, Filmstriben m.m.

I IT Support supporterer, udvikler og vedligeholder vi firmaets egen it-infrastruktur. I denne indgår et større netværk af servere, printere, pc-arbejdspladser, intranet og hjemmesider.

Du vil i din elevtid blive udfordret og være med til bl.a. følgende:

  • Førstelinjesupport for interne kunder.
  • Overvågning og sagshåndtering via vores servicedesk.
  • Indkøb, installation og support af pc-arbejdspladsen inkl. hjemme-pc’er (Win10 og Mac), mobiltelefoner og tablets.
  • Indgå i vores netværksgruppe og deltage i den løbende vedligeholdelse og drift af netværket.
  • Opsætte samt vedligeholde enterprise server hardware & storage (SAN & Blademiljøer).
  • Deltage i de daglige rutiner omkring backup, overvågning og fejlsøgning på produktionsmiljøet.

Dine personlige kompetencer

Du er serviceminded og har nemt ved at tale med andre. Du er opsat på at gøre en indsats, og vi vil samme sikre, at du lærer en masse om it-support inden for hardware og software.

Endvidere er du velstruktureret, grundig og omhyggelig. Og ikke mindst har du let til smil og god humor.

Vi tilbyder

Et job, hvor det giver stor mening at være. Du bliver del af en fantastisk virksomhed og vil være involveret i alle facetter inden for it-support. Vi lægger vægt på, at du kan arbejde selvstændigt, men er der altid for dig. Du får en spændende stilling med tæt kontakt til hele virksomheden.

Du vil referere til HR- og Økonomichef Finn Andersen, som du er er velkommen til at kontakte, såfremt du har spørgsmål til stillingen. fan@dbc.dk Tlf. 20 71 30 15.

Send din ansøgning på mail til personalekontoret@dbc.dk. Vi planlægger at holde ansættelsessamtaler løbende.

Ansættelsesforhold

Arbejdstiden er 37 timer ugentligt (inkl. frokost). Vi har gode ansættelses- og arbejdsvilkår, herunder flekstidsordning. Ansættelsen sker iht. indgået overenskomst. Der er fem ugers ferie + fem feriefridage, kantineordning, motionsrum m.m.

Om DBC

Vores virksomhedskultur lægger vægt på trivsel og tolerance. DBC udviser social ansvarlighed over for medarbejderne og det omliggende samfund. Vi arbejder aktivt for at skabe et arbejdsmiljø præget af gensidig forståelse, som vi ser som grundlaget for kreativitet og produktivitet. Vi giver plads til udvikling og uddannelse og lægger vægt på, at medarbejderne orienterer sig i faglige netværk uden for virksomheden.