Videre til indhold | Videre til menunavigation

Sektion

Søg
Du er her: Forside » Nyheder » Dataspecialist til DBC
Personal tools

Dataspecialist til DBC

Stillingsopslag. Frist for ansøgning: 20. april 2016

Dataspecialist til DBC_0604_2016_

  • Vil du være med til at give biblioteksbrugerne i Danmark en bedre søgeoplevelse?
  • Synes du, det er spændende at behandle og strukturere metadata?
  • Er du lærenem, logisk tænkende, og har du erfaring med datastrukturering og scriptprogrammering?

Så kan vi bruge dig i DBC's Datadivision.

Du bliver en del af Team DAM, som har ansvar for indhold og dataflow i Danbib, bibliotek.dk og bibliotekernes nationale databrønd.

Teamet modtager og behandler bibliografiske data fra folke- og forskningsbiblioteker samt metadata fra e-ressourcer, der bruges af bibliotekerne.

Dine nærmeste kolleger er bibliotekarer, cand.scient.bibl’er og datalingvister.

Arbejdet foregår i tværfaglige rammer ofte i tæt samarbejde med DBC’s IT-afdeling. Vi deltager i udviklingsarbejdet, som foregår i scrum-teams.

 

Dine opgaver

Du vil i første omgang blive medansvarlig for, at nye datakilder lægges i databrønden.

I samarbejde med bibliotekerne skal du undersøge, hvordan metadata bedst kan bruges i bibliotekernes grænseflader.

Du skal foretage mapning fra kildernes data til de formater, der bruges i brønden (DKABM, DocBook, MarcXchange), skrive konverteringsscripts (JavaScript) og sætte dataflows op.

Du vil også komme til at arbejde med bibliotekernes data i brønden, herunder vedligehold af datakonvertering, relationer mellem data og søgbarhed.

 

Kvalifikationer

Vi ser gerne, at du:

  • har erfaring med analyse af datastrukturer
  • har erfaring i at arbejde med JavaScript eller andre scriptsprog
  • har kendskab til UNIX/LINUX og XML
  • er løsningsorienteret
  • kan lide både at arbejde selvstændigt og som del af et team
  • er åben overfor at lære nyt og indgå i nye sammenhænge.

Det er et plus, hvis du har kendskab til MARC-formatet, biblioteksdomænet og bibliotekernes nationale databrønd.

 

Ansættelsesforhold

Arbejdstiden er 37 timer ugentligt (inkl. frokost). Vi har særdeles gode ansættelses- og arbejdsvilkår med pensionsordning, uddannelsesmuligheder, fem ugers ferie + fem feriefridage, kantineordning, motionsrum m.m. Ansættelsen sker i henhold til indgåede overenskomster på DBC.

 

Har du brug for flere oplysninger?

Kontakt teamleder Stig Merrild Madsen på 24 65 66 74, mail smm@dbc.dk eller personalekontoret@dbc.dk

Send din ansøgning på e-mail til personalekontoret@dbc.dk senest onsdag den 20. april 2016. Vi planlægger at holde ansættelsessamtaler i den efterfølgende uge.

Læs mere om DBC

Læs artiklen: "Hekseri og behændighed" i #dbc nr. 3, der handler om, hvad vores dataspecialister på DBC arbejder med til dagligt. Læs også mere om databrønden i samme nummer af bladet.


Om DBC

DBC har 153 medarbejdere og en omsætning på ca. 155 mio. kr. Vores hovedopgave er at drive og udvikle bibliografisk og systemmæssig infrastruktur til bibliotekerne i Danmark. Vi spænder over alle facetter af biblioteks- og it-faglig knowhow og leverer løsninger, der strukturerer og formidler viden, primært rettet mod kultur- og undervisningssektoren.

Vores virksomhedskultur lægger vægt på trivsel og tolerance. DBC viser social ansvarlighed over for medarbejderne og det omliggende samfund. Vi arbejder aktivt for at skabe et arbejdsmiljø præget af gensidig forståelse, som vi ser som grundlaget for kreativitet og produktivitet. Vi giver plads til udvikling og uddannelse og lægger vægt på, at medarbejderne orienterer sig i faglige netværk uden for virksomheden.