Videre til indhold | Videre til menunavigation

Sektion

Søg
Du er her: Forside » Nyheder » Bibliotekernes NetGuide i nationalbibliografien
Personal tools

Bibliotekernes NetGuide i nationalbibliografien

DBC nyhed udsendt den 6. marts 2013. 1.000 internetpublikationer fra Bibliotekernes NetGuide er nu søgbare i bibliotek.dk og Danbib.

Selvom Bibliotekernes NetGuide stoppede i 2011, er den store indsats, som de 30 biblioteker der udvalgte netressourcer til glæde for bibliotekerne, ikke gået tabt.

1.000 af disse netressourcer genopstår nu som Fugl Fønix i nationalbibliografien.

DBC’s Datadivision har på opdrag af Kulturstyrelsen siden efteråret 2011 arbejdet med et projekt, der har haft to formål:

  • at etablere en selektions- og registreringspraksis for dynamiske internetressourcer
  • at etablere en grundstamme af nationalbibliografiske netressourcer baseret på Bibliotekernes NetGuide

Begge dele er nu en realitet. Projektet blev afsluttet den 31. januar i år med at 1.000 af de oprindelige NetGuide poster blev indlemmet i nationalbibliografien og nu er søgbare i bibliotek.dk og i Danbib.

Løbende tjek og validering af de registrerede, dynamiske ressourcer
Da det drejer sig om dynamiske netressourcer, som i princippet kan ændre indhold eller forsvinde fra den ene dag til den anden, er vi nu i færd med at etablere en automatiseret praksis for løbende validering af allerede registrerede netressourcer.

På den måde kan vi fremadrettet sikre, at nationalbibliografien ikke over tid kommer til at indeholde døde links og ressourcer, der siden registreringstidspunktet har fået et andet indhold end det, der beskrives i den bibliografiske post.

 


 

Baggrund
Med den nationalbibliografiske tillægsaftale af 1.6.2011 blev der afsat en kvote på 300 årlige nationalbibliografiske registreringer af dynamiske netressourcer.

I forhold til det store antal udgivelser på nettet fylder 300 registreringer om året ikke meget. Så for hurtigere at få opbygget en vis volumen, besluttede Kulturstyrelsen at støtte en retrospektiv registrering af netressourcer med udgangspunkt i Bibliotekernes NetGuide.

Kort om projektet
I projektet har vi gennemgået alle 3.400 BNG poster med hensyn til URL, deskriptive data, opslag på udgivere/ophav, emneanalyse af den enkelte ressource, tildeling af emneord og klassemærke, tjek af noter mv.
Fremadrettet vil tilvæksten være registrering af 300 nye, dynamiske netressourcer om året.

Læs også indlæg på profblog.bibliotek.dk

Arkiveret under