Videre til indhold | Videre til menunavigation

Sektion

Søg
Du er her: Forside » Nyheder » Bibliotekar til DBC's Datadivision
Personal tools

Bibliotekar til DBC's Datadivision

Stillingsopslag 02.10. 2015: Vil du arbejde i en unik bibliografisk virksomhed? Har du lyst til at blive en del af et stærkt fagligt team, hvor nye udfordringer hører med til dagligdagen? I så fald er det måske dig, vi gerne vil ansætte i en ledig bibliotekarstilling snarest muligt. Ansøgningsfrist: 18. oktober 2015

Bibliotekar til DBC's datadivision

Vil du arbejde i en unik bibliografisk virksomhed? Har du lyst til at blive en del af et stærkt fagligt team, hvor nye udfordringer hører med til dagligdagen? I så fald er det måske dig, vi gerne vil ansætte i en ledig bibliotekarstilling snarest muligt.

Datadivisionen producerer metadata, primært til bibliotekssektoren. Det sker dels gennem registrering af materialer (bøger, artikler, musik, film, multimedier, lyd mv.) til nationalbibliografi og bibliotekskatalogisering, dels ved indsamling og bearbejdning af allerede eksisterende metadata til DanBib og bibliotek.dk. Endvidere laver vi dataleverancer og materialevurderinger til bibliotekerne. Vi er også særdeles aktive deltagere i den bibliografiske udvikling nationalt og internationalt.

Vi er en afdeling præget af åbenhed, professionalisme samt en behagelig og god omgangstone.

Opgaver

Dine opgaver vil i første omgang bestå af registrering af bøger. På længere sigt kan der også blive tale om andre materialetyper og opgaver. I det daglige arbejde indgår følgende:

  • Katalogisering efter de danske katalogiseringsregler
  • Klassifikation efter DK5
  • Tildeling af emneord efter DBC’s indekseringsvejledninger og udarbejdelse af noter
  • Selektion til Dansk bogfortegnelse og vurdering af biblioteksrelevans
  • Inddatering i danMARC2-formatet i DBC’s egen katalogiseringsklient DBCKat

Kvalifikationer

Du er bibliotekar eller cand.scient.bibl.

  • Du har kendskab til og interesse for katalogisering, emneindeksering og materialevalg
  • Du er fleksibel, engageret, effektiv, brugerorienteret og en god kollega
  • Du trives med teamwork, men kan også stå på egne ben

Vi tilbyder

  • Grundig oplæring
  • Engagerede kollegaer i et travlt, fagligt miljø
  • Gode faglige og personlige udviklingsmuligheder

Ansættelsesforhold

Arbejdstiden er 37 timer ugentligt (inkl. frokost). Vi har særdeles gode ansættelses- og arbejdsvilkår, f.eks. pensionsordning, gode uddannelsesmuligheder, mulighed for hjemmearbejde, 6 ugers ferie, kantineordning, personaleforening, motionsrum m.m. Ansættelsen vil ske i henhold til indgåede overenskomster på DBC.

Har du brug for flere oplysninger?

Kontakt teamleder Per Nonboe, pn@dbc.dk, tlf. 24 65 69 52 (i uge 41 teamleder Hanne Vibeke Ekström, he@dbc.dk, tlf. 24 65 81 91) eller personalekontoret@dbc.dk

Din ansøgning mærket ”Bibliotekar i DATA” skal sendes pr. mail til Personalekontoret senest den 18. oktober 2015. Ansættelsessamtaler finder sted den 26.-28. oktober.

 


 

DBC har 153 medarbejdere og en omsætning på ca. 155 mio.kr. Vores hovedopgave er at drive og udvikle bibliografisk og systemmæssig infrastruktur til bibliotekerne i Danmark. Vi spænder over alle facetter af biblioteks- og it-faglig knowhow og leverer løsninger, der strukturerer og formidler viden, primært rettet mod kultur- og undervisningssektoren.

Vores virksomhedskultur lægger vægt på trivsel og tolerance. DBC viser social ansvarlighed over for medarbejderne og det omliggende samfund. Vi arbejder aktivt for at skabe et arbejdsmiljø præget af gensidig forståelse, som vi ser som grundlaget for kreativitet og produktivitet. Vi giver plads til udvikling og uddannelse og lægger vægt på, at medarbejderne orienterer sig i faglige netværk uden for virksomheden.

Læs mere:
Om DBC