Retningslinjer for Lektørudtalelser om bøger
Lektørudtalelsen skal understøtte materialevalget, orienteringen i materialerne og formidlingen i folke- og skolebiblioteker som et supplement til katalogiseringens oplysninger.
Lektørudtalelsen skal styrke det enkelte bibliotek i at tage stilling til anskaffelse af et materiale.
Bogen skal vurderes på egne præmisser. Den vurderes inden for sin genre og ud fra, hvordan den præsenterer sig.
Lektørudtalelsen skal skrives i et klart og almenforståeligt sprog.
Sårende eller nedladende ordvalg skal undgås. Ironi skal anvendes med forsigtighed.
Lektørudtalelsen skal indeholde:
- en vurdering af anvendelsesmuligheder/målgruppe/niveau
- en beskrivelse af bogen
- en sammenligning med anden relevant litteratur til målgruppen inden for genren/emnet
- en vurdering af bogens kvalitet og en samlet konklusion
Børne- og ungdomsbøger skal vurderes ud fra både en folkebiblioteks- og skolebiblioteksvinkel.
Lektørudtalelsen må ikke overstige 1500 typografiske enheder.
Hvis retningslinjerne ikke overholdes, kan Lektørudvalget efter en klage fra en ophavsretshaver eller bibliotek beslutte, at der skal udarbejdes en genbedømmelse ved en anden lektør.
DBC 2013
Kontakt
44 86 77 28

