Videre til indhold | Videre til menunavigation

Sektion

Søg
Du er her: Forside » Nationale opgaver » Bibliotekskatalogisering » Noder - Selektion og registrering
Personal tools

Noder - Selektion og registrering

Om DBCs registrering af noder til bibliotekskatalogiserede materialer.

DBC registrerer til en pulje af ”bibliotekskatalogiserede materialer” et udvalg af danske og udenlandske noder inden for alle genrer.

Relatereret indhold

 

Selektion

Alle danske noder optages i ”Danske Musikfortegnelse” som er en del af den danske nationalbibliografi og omfatter alle danske noder og udenlandske noder med relation til Danmark. Se Dansk Musikfortegnelse, der udarbejdes af Det kongelige Bibliotek. Udgiver man noder i Danmark skal man i henhold til Lov om pligtaflevering indsende 2 eksemplarer til Det kongelige Bibliotek.

DBC udvælger blandt danske og udenlandske noder, hvilke materialer, der skal bibliotekskatalogiseres. Denne udvælgelse skal bl.a. understøtte folkebibliotekernes indkøb og foretages af en redaktion på DBC, som prioriterer såvel alsidighed og genremæssig bredde, kvalitet og aktualitet og at opfylde bibliotekernes formidlingsbehov.

Udvælgelsen foregår på grundlag af nyhedsmateriale og tilsendte noder fra forlag og andre udgivere, anmeldelser og forslag fra biblioteker.

 

Registrering

En registrering består dels af en beskrivelse, dvs. bl.a., komponist, titel, besætning, indhold, forlag og bestillingsnummer/ISMN/ISBN.
Der tilføjes opslagselementer og søgekoder til brug for genfinding og opstillingselementer til brug for opstilling i bibliotekerne.

Desuden forsynes udgivelser, som bibliotekskatalogiseres, med emneord, som beskriver genre, instrumenter, funktion, tid og geografi. Ved undervisningsmaterialer beskrives så vidt muligt også målgruppe og niveau

Registreringsmåden følger de danske versioner af en række internationale biblioteksstandarder.

Registreringerne foretages i danMARC2-formatet. Registreringerne kan søges på Bibliotek.dk, i bibliotekernes fælles database Danbib og i bibliotekernes lokalkataloger.