|
|

'Guerrilla Girl', 2005. |
Yderligere 100
film er kommet på Filmstriben, der nu indeholder mere end 520 kort-
og dokumentarfilm. De 100 nye film stammer fra DFI's bagkatalog og
indbefatter blandt andet en række nyere danske prisbelønnede
dokumentarfilm som eksempelvis 'Swenkas', 'Family' og 'Guerilla Girl'.
Find også
'Magtens Billeder', der i 12 afsnit afdækker aspekter
af magtforhold i Danmark.
|
|
MUSIKKEN SPILLER PÅ
FILMSTRIBEN |

'Sort Sol: 422 dage i dybet', 2004.
|
Blandt de 100
nye film er der et væld af film, hvor musikken spiller.
I 'Heftig og begejstret' følger vi et mandskor i det nordligste Norge,
i 'Screaming Men' opfører et finsk kor deres repertoire med råb og
skrig, 'Sort Sol: 422 dage i dybet' giver et indblik den intense og
opslidende kamp i lydstudiet, 'Lyd på liv' portrætterer Else Marie
Padde - den elektroniske musiks moder - og 'Troldkarlen' tegner et
levende billede af svenske Jan Johansson, der placerede Sverige på det
jazzmusikalske verdenskort.
|
BØRNEKLASSIKEREN
'SNUDEN'
|

'Snuden vender hjem - Snuden 3', 1980. |
Også til de mindste er
der mange gode film at hente i mellem de 100 seneste film. Nyd
blandt andet de tre tegnefilm om 'Snuden', hvor Snuden både rejser
ud og hjem og på vejen får følge af kæmperotten Rita, kommer til
rockkoncert og får sin naturlige størrelse igen på en kemisk fabrik.
Kom også tæt på en af
hverdagens anonyme helte, kartoflen, i 'Eventyret om den
vidunderlige kartoffel'. Eller gå i skolegården med 'Lars Ole, 5c'
af Niels Malmros.
|
|