
Amandas
2 verdner af Anders Gustafsson
|
Filmstriben har i
september måned et særligt fokus på film til de unge. De to
af filmene, "Mors dreng" og "Amandas 2 verdner", deltager i BUSTER,
der er Københavns internationale filmfestival for børn og unge 19.-26.
september 2008. ”Amandas 2 verdner” er en film om at være
skilsmissebarn, om at være 11 år og skulle dele sit liv imellem mor
og far. I ”Mors dreng” møder vi drengen Rune, der har mistet sin far
og kæmper for at opretholde en normal hverdag for sig selv og sin
mor.
|
Nu også adgang til filmstriben
via UNI-login: Siden 1.
august har lærere på grundskoler, gymnasier og andre ungdoms- og
voksenuddannelser kunnet logge sig ind på filmstriben.dk ved at
bruge deres UNI-login.
Det betyder, at lærerne nu også kan se filmene igennem hjemmefra og
derved forberede sig til undervisningen, ligesom de kan bruge
UNI-loginet, når de viser filmene i skolerne.
|
Farlige film - kun for børn
|

Frederikke af Heidi Maria Feisst |
Filmstriben indeholder nu mere end 400 kort- og dokumentarfilm.
Blandt de seneste nye ses en serie af ’Farlige film – kun for børn’.
Fire unge danske instruktører har hver givet deres bud på nye og
anderledes børnefilm. Anders Morgenthaler, Heidi Maria Faisst,
Christina Rosendahl og Martin de Thurah står bag hver deres 20
minutter lange og farlige film.
|
|
Gymnasiale uddannelser får deres egne filmvejledninger:
Det Danske Filminstitut lancerer nu en hjemmeside rettet mod lærere
i de gymnasiale uddannelser. Find film, materialer og
undervisningsressourcer på
www.dfi.dk/filmigymnasiet.
|
Flere filmklassikere
|

Knud
af Jørgen Roos
|
Filmstriben
vrimler med
filmklassikere. Jørgen Roos’
fem film om Grønland er blot nogle af de seneste klassikere, der har
tilflydt Filmstriben.
’Knud’
er et følsomt og
poetisk portræt af en mand mellem to verdener: Polarforskeren Knud
Rasmussen (1879-1933), der kortlagde store kyststrækninger i
Grønland og endte som et menneske splittet imellem to verdener –
mellem danskerne og eskimoerne, som han følte var de ”rigtige
mennesker, nye mennesker”.
|
Temaer samlet på
forsiden:
Temapakkerne til skolerne har fået sit eget menupunkt på forsiden af
filmstriben.dk/skole. Derved er det blevet endnu nemmere at finde
frem til film med tilhørende undervisningsmateriale. Klik ind på
Temaer på Filmstribens forside og få
adgang til mere end 160 film med tilhørende undervisningsmateriale.
|