|
|
XPO NYT UGE 30, 2009
Tag med Coraline til Otherworld
'Coraline - An Adventure Too Weird for Words' er et adventurespil bygget over Niel Gaimans både fortryllende og skræmmende bog om pigen Coraline. Gaimans univers er helt unikt, og spillet har ingen sammenligning. Snig dig ned og lån 'Coraline - An Adventure Too Weird for Words' og andre spil på dit bibliotek.
Læs dig gennem sommeren
Fyld feriekufferten med gode bøger på biblioteket. I denne uge anbefaler vi Mons Kallentofts sveddryppende spændende ’Sommerdøden’, Naja Marie Aidts leg med pixibogformatet i ’Huset’ samt Pascal Merciers spændende og eksistentielle romaner.
Sol, salater og grill i haven
Sommeren er over os, og haver og supermarkeder bugner af lækre friske råvarer. Der er så mange dejlige madvarer lige nu, og man behøver ikke gøre meget med dem, når først de er i hus – nyhøstede, nyfangede, friske. Om du er til grill, sommersalater eller hjemmelavet koldskål, så lad biblioteket guide dig til de mange lækre retter.
World Outgames i Danmark
OutGames er verdens største sportsstævne for bøsser og lesbiske. I år er det i København det foregår, og det bliver en af de største sports- og kulturbegivenheder herhjemme nogensinde.
Fra den 27. juli til 2. august vil ikke mindre end 5.000 homoseksuelle fra hele verden dyste i 38 forskellige sportsgrene.
Oplev Danmarks smukkeste festival
Den 5. august åbner portene til dette års godt og vel udsolgte Skanderborg Festival. Under de grønne bøgegrene kan publikum synge, danse og hoppe med til tonerne fra The Streets, Kylie Minouge, Tim Christensen, Sys Bjerre og mange andre store såvel som små navne. Læs mere om musikprogrammet og festivalens andre aktiviteter på www.smukfest.dk. Eller lån musikken til din egen havefest her på biblioteket.
Så kort og så mærkeligt et liv
Han var skaldet, sortneglet, sjov og samfundskritisk, og så var han en herligt flittig skribent. Dan Turèll er manden. Han levede et særpræget og intenst liv og døde kun 47 år gammel i 1993. Alligevel har han udgivet et hav af essays, digte, erindringer og krimier. Lad Dan Turèll genopstå med Anders Østergaards livsmuntre og fabulerende portrætfilm ‘Så kort og mærkeligt livet er’.
Harry Potter er tilbage i biograferne
Fra den 17. juli kan du se 'Harry Potter og halvblodsprinsen' i landets biografer. Det er den sjette film i serien om den bebrillede troldmandsdreng Harry Potter. Selvfølgelig gemmer han sig også stadigvæk på biblioteket. Læs J. K. Rowlings fantastiske bøger om den bebrillede eventyrhelt. Eller lån de tidligere Harry Potter-film på dvd.
|
|
|
Dette
nyhedsbrev holder dig ajour med ugens aktuelle XPO nyheder. Har du
fundet nyhedsbrevet på dbc.dk og ønsker du at tilmelde dig det, så
du får det automatisk hver uge, så
klik
her
DBC
producerer hver uge nyheder i samarbejde med iBureauet,
litteratursiden.dk, musikbibliotek.dk, Lytteposten og borger.dk.
Læs mere om XPO
Frameld
nyhedsbrev
|