|
Biblioteker under forandring
En række vilkår presser det traditionelle bibliotek ud i en omfattende forandringsproces i disse år: Internettets brud på bibliotekets videnmonopol, nye kommunale strukturer og krav om nytænkning af bibliotekets samfundsrolle i en globaliseret verden.
DBC Avisen stiller i dette blad skarpt på innovation og dens strategiske betydning for bibliotekerne. Tre bibliotekschefer har ladet biblioteket blive evalueret på sin innovationsevne, Roskilde Bibliotek gennem Innovation Cup samt Fredericia og Handelshøjskolens bibliotek i Århus-modellen i BS’ undersøgelse af ’Det innovative bibliotek’
Læs nærmere om hvad de tre biblioteker kan bruge innovationsmodellen til.
Blandt top 10 i Innovation Cup
I fremtiden er biblioteket ikke en "Ø"
Tænk vertikalt, tværfagligt - og nedbryd kompetencegrænser
Mogens Vestergaard, chef for Roskilde Bibliotek om Innovation Cup, arrangeret af Huset Mandag Morgen. Her opnåede Roskilde Bibliotek en flot placering som nr. otte blandt en lang række offentlige institutioner.
Innovation er det, Danmark skal leve af fremover i en globaliseret verden. Dette synspunkt har også forplantet sig til bibliotekerne, i særdeleshed eksemplificeret gennem undersøgelsen ”Det innovative bibliotek”. Det kan varmt anbefales at læse rapporten og bruge den som udgangspunkt for en intern drøftelse af innovationens vilkår i eget bibliotek.
Når man taler om innovation i forbindelse med biblioteker, bør man se på to sider af begrebet. Den ene er: Hvorledes er bibliotekernes innovationsevne i forhold til at generere nye ydelser, så bibliotekerne også fremover kan have værdi for borgerne, og det er her undersøgelsen har sit primære fokus. Den anden vinkel er: Hvorledes kan bibliotekerne være med til at fremme samfundets innovationsevne. De to dele hænger naturligvis sammen, men der er forskel i perspektivet
Jeg er ikke i tvivl om, at bibliotekerne kan spille en stor rolle i forbindelse med hele innovationsbevægelsen med de ressourcer, der er til rådighed i folkebibliotekssektoren. Forudsætningen er, at der arbejdes systematisk og intensivt med innovation.
Som inspirationskilde
I foråret 2005 blev Roskilde Bibliotek medlem af det regionale Innovationsråd Sjælland, der er en del af det nationale Innovationsråd, som Huset Mandag Morgen har taget initiativ til. Roskilde Bibliotek meldte sig ind for på den ene side at blive involveret i et netværk af private virksomheder og offentlige institutioner, og på den anden side undersøge, hvilke muligheder biblioteket har for at spille en rolle i den samfundsmæssige innovation. I tilgift hertil så vi en mulighed for markedsføring generelt. Som en sidegevinst håbede vi også på at komme i selskab med meget innovative organisationer, hvis metoder mv. vi kunne aflure for derved selv at blive bedre.
I forbindelse med medlemskabet blev biblioteket tilbudt at deltage i den landsdækkende konkurrence Innovation Cup, der blev afviklet forud for Biblioteksstyrelsens undersøgelse (se nærmere om Innovation Cup på www.innovationsraadet.dk). Konkurrencen er et forsøg på at skærpe interessen for systematisk innovation i både offentlige og private virksomheder. Der blev konkurreret mellem de private indbyrdes og de offentlige på tilsvarende vis. I alt 91 private og 25 offentlige virksomheder deltog, og vinderen af offentlig innovation blev Handels- og Ingeniør Højskolen Herning. Roskilde Bibliotek blev placeret som nr. otte blandt de offentlige, hvad vi er meget glade for og også stolte af.
Vores forventninger til placeringen var ikke særligt høje. Derimod håbede vi, at alene det at deltage og dermed være tvunget til at overveje en lang række spørgsmål omkring innovation kunne give os inspiration til at systematisere innovationsarbejdet internt. Benchmarkingen kunne sige noget om det aktuelle stade og dermed skærpe lysten til at blive bedre. Spørgsmål var der mange af! Og begge forventninger blev opfyldt.
God til innovationsprocesser
Undersøgelsen måler innovation ud fra tre overordnede kategorier: Rammer for innovation, innovationsprocesser og succes med innovation (resultater). I forhold til de andre offentlige organisationer klarer Roskilde Bibliotek sig bedst inden for innovationsprocesser.
Innovationsprocesser er processerne fra ideen, hvor noget nyt undfanges, til den er implementeret og evalueret. I disse processer markerer Roskilde Bibliotek sig ved ledelsesmæssig involvering, tværgående samarbejde og videndeling.
Vi er også blevet målt på vores rammer for innovation, dvs. de forhold, der skal til, for at vi som organisation kan udføre udviklingsarbejde. Undersøgelsen viser, at vi er risikovillige, og at vi har en lærende kultur. Men der skal arbejdes mere systematisk med udviklingsarbejdet.
Innovation Cup viser, at vi opnår resultater af vores udviklingsarbejde på det teknologiske område og i forhold til brugerne. Men vi bruger ikke vores kræfter til at se på vores egne interne processer.
Der er ingen tvivl om, at Roskilde Bibliotek har fået stort udbytte ved at deltage i både Innovationsråd Sjælland og i Innovation Cup. Det gælder såvel det faglige udviklingsarbejde som netværk. Jeg kan kun varmt anbefale andre at involvere sig i de regionale innovationsråd og i benchmarks som Innovation Cup.
Helle Wiese, chef for Bibliotekerne i Fredericia om undersøgelsen ”Det Innovative Bibliotek:
Selve undersøgelsen
Det er jo først, når man ser resultatet, at en proces kan bedømmes – det gælder også for besvarelsen af det omfattende spørgeskema fra Ugebrevet Mandag Morgen. Set i det berømte bakspejl, ville vores udbytte have været større, hvis introduktionen til spørgeskemaet havde været bedre og dermed ville kortlægningen også have været bedre. Men trods dette lille hjertesuk har deltagelse i projektet Det innovative Bibliotek, for vores vedkommende, været starten på noget, der kan blive en spændende proces. Det har givet anledning til en række overvejelser over organisationens styrker og svagheder og samtidig nogle konkrete fokuspunkter for arbejdet med nogle af svaghederne og en større bevidsthed om styrkerne.
Jeg ser undersøgelsen som et interessant redskab for bibliotekernes videre udvikling i den retning, som Biblioteksstyrelsens strategi lægger op til, og jeg håber at dette værktøj bliver tilgængeligt i én eller anden form, så flere kan bruge det, så vi kan måle på vores egen udvikling på området og benchmarke med andre.
Resultatet af undersøgelsen overrasker mig ikke. Vi har tidligere konstateret, at bibliotekerne er udviklingsorienterede. På et enkelt punkt, nemlig den ringe videndeling mellem bibliotekerne, er jeg overrasket over, at institutioner som har videnstyring og videndeling som en væsentlig del af opgaverne, er så dårlige til selv at videndele. Her er et oplagt indsatsområde, og resultatet bør være en direkte anledning til at undersøge, hvad der skal til for at styrke videndeling mellem bibliotekerne på innovative projekter. Samtidig skal man jo ikke se bort fra den reelle konkurrence, der er mellem bibliotekerne om udviklingsmidler, og netop det faktum, at især folkebibliotekerne er meget innovative, betyder også, at der kan spores en vis ulyst forbundet med at tage ideer, som er udviklet af andre, til sig – det er mere spændende selv at udvikle.
Fokus på kompetencer og kreativt potentiale
Undersøgelsen kommer godt rundt om alle de områder, som modellen anser for relevante. Resultatet kunne pege på, at det område, der omhandler strukturen for innovationsprocesser, med fordel kunne uddybes. Det ville bl.a. være ønskeligt at kunne inddrage forhold og vilkår, som ligger ud over organisationens egne beslutningsområder, for folkebibliotekernes vedkommende det at være en del af en politisk styret organisation – for forskningsbibliotekernes at være en del af ”moderinstitutionen”.
Undersøgelsen har stærkt fokus på udvikling af teknologi og teknologiske ydelser og på anvendelsen af teknologi i innovative processer og mindre fokus på kompetencer, på kreative potentialer og processer og de kulturelle betingelser for innovation. Disse ”blødere” værdier mener jeg, at man i endnu højere grad burde inddrage i undersøgelsen for at få et retvisende billede af ”Det innovative Bibliotek”.
Æbler og pærer?
Hvor vidt det er rimeligt at sammenligne folke- og forskningsbiblioteker direkte – heri også medregnet små uddannelsesbiblioteker – kan jeg ikke vurdere, men undersøgelsens sammenligning viser, at der er nogen forskel, at folkebibliotekerne efter denne model er mere innovative. Forskellene mellem de deltagende forskningsbiblioteker er meget større end mellem de deltagende folkebiblioteker, vilkårene for deres virksomhed og målgrupper er så forskellige, at jeg vil sætte spørgsmålstegn ved undersøgelsens anvendelighed på området.
Nødvendig læring
Internt skal der fokuseres på kulturen i bibliotekerne for at skabe grobund for innovation. Begrebet ”den gode fejl” som basis for læring skal have plads, fiaskoerne skal ikke bare stuves af vejen – selvom succeserne er sjovere –, men analyseres grundigt og bruges i den fremtidige udvikling. Og det skal analyseres, hvad det var, der gav succes – og succeserne skal fejres, vi behøver ikke være så beskedne. Endelig skal det udviklende anarki parres med struktur, idet begge dele er forudsætninger for innovation.
Nye samarbejdsformer
Eksternt skal fokus i højere grad rettes mod ikke-brugerne, som bibliotekerne skal i dialog med, hvor og når det er muligt, og bibliotekerne skal selv skabe disse muligheder for dialog. Også nye partnerskaber skal der mere fokus på, både med andre biblioteker, andre institutioner foreninger, virksomheder og organisationer.
Bibliotekernes innovationspotentiale er så stort, at de kan trække – eller være en markant del af – andre end lige biblioteksfaglige innovationsprojekter. I fremtiden er biblioteket ikke en ”Ø”, men ofte en del af noget andet, en funktion som er integreret i nye fællesskaber eller partnerskaber med andre kultur- eller undervisningsinstitutioner. I disse nye fællesskaber vil bibliotekernes innovationspotentiale kunne udfoldes til gavn for samfundet, altså fungere som innovationsredskab for samfundet.
Tove Bang, chef for Handelshøjskolens Bibliotek i Århus om undersøgelsen Det Innovative Bibliotek:
Danmark besidder en række innovative styrker på produktions- og forbrugersiden: -
Vi er gode til at organisere os – team/selvledelse/nye organisationsformer forløser kreativitet og skaber en innovativ kompetence, som endnu ikke udnyttes fuldt ud.
- Vi er nogle af verdens mest innovative forbrugere: Hurtige til at tage nye produkter i brug.
- Dette til trods for en beskeden forskningsindsats samlet set, men engagementet og lysten driver meget af værket.
For at opnå det optimale skal disse muligheder udnyttes STRATEGISK af virksomheder, organisationer og institutioner.
Bibliotekernes innovationsprofiler
ASB Biblioteket deltog i Biblioteksstyrelsens innovationsundersøgelse ud fra en forventning om, at undersøgelsen evt. ville kunne vise os, hvorvidt vi var lykkedes med at omstille biblioteket fra traditionelt forskningsbibliotek organiseret efter industrisamfundets normer til vidensamfundets forskningsbibliotek, hvor organiseringen skal understøtte tværfaglighed, og hvor serviceudvikling skal afstemmes brugerdefinerede behov.
Undersøgelsen blev foretaget med sigte på en benchmark-måling på en række innovationsledelsesparametre, og det kunne give os et fingerpeg som svar på nogle af vores spørgsmål:
Hvor gode er vi til at afkode de ændrede behov og agere proaktivt? Formår ledelsen at inspirere personalet til denne strategiske proces, til at blive selvledende og tage ansvar for ideudvikling og omstillingsproces? Er udviklingsprojekterne innovative? Har innovationsprocessen skabt merværdi for bibliotekets primære brugere?
Begrebet ”innovation” er ny terminologi for mange biblioteksansatte. På ASB har vi i årevis arbejdet projektorienteret og teambaseret. Men ”innovation” er noget andet og mere, det er at skabe nye produkter, ny service i forlængelse af det kendte produkt, noget som giver brugeren en målbar merværdi.
Til toppen af siden
|
